Politibil tæt på at forulykke
Betjente måtte bremse voldsomt op for at undgå at køre ind i 20-årig, der flygtede fra en benzinregning i Aalborg
AALBORG: Gode køreegenskaber hos en politibetjent reddede natten til fredag en patruljevogn fra Nordjyllands Politi fra at køre ind i en bil ved Shell på Østerbro i Aalborg.
- Bilen kom blæsende ud fra Shell-tanken på Østerbro i vild fart, og føreren havde overhovedet ikke set sig for. Men vor patruljevogn fik i første omgang bremset og siden forfulgte de så bilen, som de fik standset ved Stormgade, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi.
Stukket af fra regningen
Det viste, sig, at føreren var en 20 år gammel kending af politiet, og at grunden til hans travlhed var, at han var stukket af fra en benzinregning på Shell-tanken på Østerbro.
- Han blev anholdt, afhørt og løsladt til et senere retsligt efterspil, konstaterer vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.