Aalborg

Politiet: Bilister skal holde op med at køre på Nytorv

Flere bilister overholder ikke afspærringer i Aalborgs midtby. Nu øger politiet kontrollen

Der er forbudt at køre gennem Nytorv og Østerågade, medmindre du har en aftale om et ærinde i området. Arkivfoto Lars Pauli
Der er forbudt at køre gennem Nytorv og Østerågade, medmindre du har en aftale om et ærinde i området. Arkivfoto Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 22:34

AALBORG: Der er mange afspærringer i Aalborgs midtby i denne tid på grund af DGIs Landsstævne, som finder sted fra torsdag 29. juni til og med søndag 2. juli.

Flere bilister har dog svært ved at respektere, at det ikke er tilladt at køre i flere af de centrale gader i Aalborg.

- Vi har fået mange henvendelser fra borgere om, at bilister i stor stil kører forbi afspærringerne og videre ind på Østerågade og Nytorv. Vi vil gerne opfordre bilisterne til at holde op med det, for gennemkørsel er ikke tilladt, og det er til fare for fodgængerne, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Politiet har besluttet at skærpe kontrollen i midtbyen de kommende dage, og der vanker bøder til de bilister som ikke overholder loven.

Det er kun ærindekørsel, som er tilladt i området, hvilket også fremgår af skiltningen.

- Man skal altså have en klar aftale om levering af varer eller lignende for at køre på Nytorv. Det er ikke et ærinde, hvis man skal læsse mor af foran Salling eller køre ind i p-huset for at parkere, fastslår Per Jørgensen.

Grafik: Palle Olsen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden