Politiet efterlyser hammer-røver
Røvede Shell-tanken på Aggersundvej syd for Aars
Opdateret kl. 15:20
AARS: Nordjyllands Politi har nu valgt at offentliggøre billeder af gerningsmanden til et røveri på Shell-tanken på Aggersundvej lige syd for Aars i håb om at finde frem til gerningsmanden til røveriet, der fandt sted tirsdag 19. marts kl. 13.37
Her truede en mand med en lægtehammer den unge kvindelige ekspedient til at udlevere kassebeholdningen.
Manden var iført sort elefanthue, kedeldragt i sorte og grå farver, sorte handsker, og han beskrives som 18-25 år, 170-180 cm. høj, slank og talte dansk
Udbyttet blev et mindre beløb i kontanter.
Røveren flygtede formentlig i retning mod villakvarteret ved Hans Egedes vej i Aars.
Hvis man har oplysninger til sagen kan politiet kontaktes på telefon 114 - eller direkte til politiassistent Jan Ravnholt på tlf. 72581111.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.