Hele landet

Politiet hjælper oftere psykiatrien

Landet politikredse bliver oftere kontaktet af ansatte i psykiatrien, der har brug for hjælp. Det er et krisetegn, mener FOA, der efterlyser flere hænder og sengepladser.

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 08:25

HELE LANDET: Ansatte i psykiatrien ringer oftere til politiet end tidligere.

Fra 2010 til 2016 steg opkaldene fra otte psykiatriske hospitaler fordelt over hele landet med 19,7 procent. Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået fra politiet. Aktindsigterne blev sendt i december 2016, så flere af politikredsene har derfor ikke sendt tal for årets sidste måned. Den reelle stigning må derfor formodes at være større.

Opkaldene handler især om bortløbne patienter, konfiskering af stoffer samt pacificeringer af voldelige patienter.

Hos Rigspolitiet har man bemærket, at arbejdet med psykisk syge fylder mere i betjentenes daglige arbejde.

Kredsene giver udtryk af, at håndtering af personer med sindslidelser fylder stadig mere i politiets arbejde, skriver Rigspolitiet i en mail til Fagbladet FOA.

Nordjyllands Politi mærker stigningen

Et af de psykiatriske hospitaler, der oftere ringer til politiet, er Aalborg Universitetshospital. Hos Nordjyllands Politi så politiinspektør Ole Kristensen helst, at opgaverne i psykiatrien kunne minimeres.

Uanset hvad årsagen er, så er det uheldigt, at politiet oftere må involveres. Betjentene ønsker det bedste for de syge patienter, men har de ikke samme forudsætninger som det sundhedsfaglige personale.

- Vores kerneopgave er jo at fange forbrydere, siger han.

Stigningen i henvendelser fra psykiatrien til politiet bekymrer Dennis Kristensen, formand for FOA. Han mener, at tendensen er et udtryk for, at psykiatrien er presset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden