Nibe festival

Politiet: Kæmperos til alle

Både deltagere og tilskuere til festivaler og DGI’s landsstævne har opført sig nærmest eksemplarisk - politiet melder om fåtal af episoder

Trods de mange mennesker samlet som her i Vestre Fjordpark, men også til festivalerne i Nibe og Skagen, så har der været et fåtal af episoder, hvor politiet har måttet indblandes. Foto: Torben Hansen
Trods de mange mennesker samlet som her i Vestre Fjordpark, men også til festivalerne i Nibe og Skagen, så har der været et fåtal af episoder, hvor politiet har måttet indblandes. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 11:47

NORDJYLLAND: Set fra politiets side, så er det da dejligt, at der kan være samlet så mange mennesker og opstå så få bataljer, at det nærmest ikke er nævneværdigt.

Så uforbeholden er roserne fra vagtchef Henrik Bech, Nordjyllands Politi, ovenpå en set med politiets øjne "særdeles rolig" lørdag.

Med et deltagerantal på mindst 25.000 aktive idrætsudøvere og et publikum på et noget større tal, så er DGI’s landsstævne i Aalborg største begivenhed i Nordjylland i weekenden, og det har altså ikke ført til det vagtchefen kalder "nævneværdige episoder".

Men der er også festivaler i både Nibe og Skagen. Lørdag aften var det slut i Nibe, men heller ikke her er det ifølge vagtchefen værd at nævne episoder af nogen art.

Og det samme gælder for Skagen Festival, der også sluttede i weekenden.

- Der har været tale om ganske få berusede personer, og der har kun været der har været lidt småvold Så stor ros til både deltagere, tilskuere og arrangører, lyder den uforbeholdne ros fra vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden