Politiet på bar bund i sag om groft voldtægtsforsøg
Nordjyllands Politi efterlyser igen vidner til et groft voldtægtsforsøg mod en 24-årig kvinde i Golfparken.

En kvinde på 24 år blev overfaldet, da hun for to uger siden var ude og løbe i Golfparken i Aalborg.
Voldtægtsforsøget fandt sted 16. marts omkring klokken 13.45, hvor den 24-årige kvinde var ude at løbe i Golfparken. En mand løb efter hende og sprang på hende og væltede hende omkuld af flere omgange. Desuden tog han kvælertag på kvinden, og truede med at ville slå hende ihjel. Mangler gennembrud Politiet har endnu ikke fået et gennembrud i sagen, og derfor efterlyser politiet igen konkrete vidner i sagen. Ifølge vicepolitikommisær Torben Asmussen fra Nordjyllands Politi drejer det sig om en kvinde, der var ude og lufte sin hund. LÆS: Ung kvinde forsøgt voldtaget Kvinden passerede overfaldsmanden samtidig med den forurettede kvinde, men gik den modsatte vej. Desuden efterlyser politiet også en mand, der kom gående med sin hund og som havde høretelefoner på. - Vi vil gerne høre fra folk, der har været i området 16. marts omkring klokken 13.45, eller som kender nogen, der passer til signalementet af gerningsmanden, siger Torben Asmussen. Gerningsmanden beskrives som: - Dansk mand - Ca. 18-19 år gammel - Ca. 165-170 cm høj - Normal af bygning - Formentlig sort hår - Mørke øjne - Sorte bakkenbarter, der gik halvvejs ned forbi øret - Bumset teenagerhud - Iført en sort hættetrøje, sorte joggingbukser og en sort dunjakke med mørkt mønster.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.