Politiet søger vidner til voldtægtsforsøg
Ung kvinde udsat for overfald i Søndergade i Frederikshavn
Opdateret kl. 10:38
FREDERIKSHAVN: Søndag morgen omkring klokken 6.45 blev en 25-årig kvinde udsat for et voldtægtsforsøg i Søndergade i Frederikshavn. Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ud for nummer 90 blev hun grebet bagfra af en ukendt, mørklødet mand, som forsøgte at trække kvindens bukser ned. Det lykkedes hende dog at skubbe manden så hårdt i brystet, at han mistede grebet om hende, så hun kunne løbe fra stedet. Gerningsmanden forsøgte kortvarigt at løbe efter kvinden, men opgav.
Han beskrives som meget mørk i huden, fyldige læber, bred næse og krøllet sort hår. Omkring 180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført sorte jogginbukser og en rød hættetrøje, hvor hætten var trukket op over hovedet.
Politiet vil gerne i kontakt med vidner i sagen - og kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.