Vidstrup

Politiet trak peberspray mod tyv på flugt

Jagt på indbrudstyv gennem Vidstrup fik en brat ende på perronen

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

VIDSTRUP: En 29-årig indbrudstyv forsøgte torsdag aften at flygte fra politiet, som derfor trak pebersprayen og fik anholdt ham, oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Kort forinden havde den 29-årige forsøgt at komme ind i en villa på Langholmvej i Vidstrup ved Hjørring. Han kravlede op på en olietank og prøvede at komme igennem et tagvindue.

Det lykkedes dog ikke, og derfor flygtede han fra stedet. Et vidne havde dog set manden på taget og sendte en beskrivelse til politiet.

På Gl. Hirtshalsvej fik en betjent øje på den 29-årige, kastede lys på ham og bad ham om at standse.

Den 29-årige valgte at gøre det modsatte. Han vendte om og løb sin vej - med betjenten i hælene.

Ved togperronen forsøgte tyven at tage en cykel, og derfor trak betjenten sin peberspray og brugte den mod tyven.

Det virkede, og den 29-årige blev anholdt og sigtet for indbrudsforsøg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden