Politiet vil stoppe uopmærksomme bilister
Alt for mange bilister har travlt med andre ting end at køre bil. Derfor vil politiet lave endnu en kontrol
DANMARK: Husker du at køre bil, når du kører bil?
Det er der alt for mange danskere som ikke gør, og derfor vil Rigspolitiet i uge 6 gennemføre endnu en landsdækkende kontrol for at få ram på uopmærksomme bilister.
Der sker for igen at sætte fokus på den aktuelle kampagne "Kør bil, når du kører bil".
En kontrolaktion i januar viste, at mere end 1.240 trafikanter fik en bøde for at bruge håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken, viser tal fra Rigspolitiet.
50 km/t.: 56 meter.
80 km/t: 89 meter.
110 km/t: 122 meter.
- Mobiltelefoner, GPS, computere og papirer er nogle af de fysiske ting, trafikkanter lader sig distrahere af, når de færdes i trafikken, men dagdrømmeri, træthed og stress fjerner også fokus, og alle faktorer er hyppige årsager til manglende opmærksomhed i trafikken. Der er uopmærksomhed involveret i cirka hvert tredje trafikdrab på vejene i Danmark. Derfor er det vigtigt, at trafikkanterne har fokus på trafikken, når de færdes på vejene, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i en pressemeddelelse.
I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 pct. af den tid, vi kører bil.
70 pct. af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.
En landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension samt landets kommuner har de seneste uger mindet trafikanterne om, at når de sidder bag rattet, så skal de holde fokus på trafikken.
Set over fem år har 354 mennesker mistet livet i trafikken i ulykker, hvor de selv eller andre har været uopmærksomme.
Målet med den landsdækkende kampagne "Kør bil, når du kører bil" er at få flere til at koncentrere sig, når de kører ude i trafikken.
Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.
Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem.
Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.
Få andre i bilen til fx at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller osv.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.