11 genbrugspladser lukker: - Et stort skridt i den forkerte retning

Mette Hardam og Lone Haugaard minder om, at en tredjedel af kommunens borgere bor i landdistrikterne

Mette Hardam er modstander af kommunens forslag om at lukke stribevis af genbrugspladser.  <i>Privatfoto</i>

Mette Hardam er modstander af kommunens forslag om at lukke stribevis af genbrugspladser.  Privatfoto

Mandag skal politikerne i plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune tage stilling til, om der skal lukkes 11 genbrugspladser. 

- Det ikke alene skævvrider servicen for kommunens borgere. Men vi tillader os også at spørge, hvor “det grønne” er i forslaget? Op imod 20 kilometers transport til nærmeste genbrugsstation er i hvert fald et stort skridt i den forkerte retning.

Sådan lyder det fra Mette Hardam og Lone Haugaard, der begge sidder i byrådet for Venstre.

Lukning af mange pladser

Baggrunden for forslaget om lukning af de mange pladser er en landspolitisk aftale fra 2020, hvor der på landets genbrugspladser skal være yderligere fokus på genanvendelse. 

Det betyder, at der på hver enkelt genbrugsplads skal investeres kraftigt i nyt materiel, hvilket vil koste 75 millioner kroner, hvis alle pladser i Frederikshavn Kommune skal bevares (kommunens egne beregninger).  

Forslaget er, at der fremover kun skal være genbrugspladser i Skagen, Ålbæk, Frederikshavn, Ravnshøj og Sæby.

 <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo

- Vi bryster os af at have en landdistriktsstrategi, men i det forslag, som plan- og miljøudvalget mandag skal behandle, er det svært at få øje på. Vi skal minde om, at en tredjedel af kommunens borgere bor i landdistrikterne, siger Mette Hardam, som konstaterer, at forslaget ikke kun lægger op til at lukke 11 pladser. Forvaltningen foreslår også en harmonisering med nabokommunernes åbningstider - endnu en serviceforringelse.

- Vi tror på en anden vej. Vi tror på, at tilgængeligheden til genbrugspladser er en vigtig brik i målet om at nå større genanvendelse. Vi skal se på muligheder, for eksempel partnerskaber med landsbyerne og endnu bedre åbningstider med flere døgnåbne og ubemandede pladser, siger Lone Haugaard.

Som opfølgning på den landsdækkende affaldsplan har Frederikshavn Affald A/S gennemført en analyse af de 16 genbrugspladser i kommunen, hvor der er opstillet forskellige scenarier, som politikerne skal tage stilling til.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk