278 ukrainere har fået afslag på særlov: Rejste for tidligt

Skæringsdato 1. februar har betyder 278 afslag til ukrainere. Minister mener, særlov har "den rette balance".

Millioner af ukrainere er flygtet ud af landet siden Ruslands invasion, der startede 24. februar. Her er flygtninge på vej om bord på en bus ved en grænseovergang i Polen natten mellem 8. og 9. marts. (Arkivfoto). <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Millioner af ukrainere er flygtet ud af landet siden Ruslands invasion, der startede 24. februar. Her er flygtninge på vej om bord på en bus ved en grænseovergang i Polen natten mellem 8. og 9. marts. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis en ukrainsk flygtning skal have midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter særloven, skal personen være udrejst af Ukraine efter 1. februar.

Det siger loven klart og tydelig, og derfor har 278 ukrainere fået afslag på deres ansøgning efter den såkaldte ukrainerlov, da de har forladt deres hjemland for tidligt.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsen, der er opgjort til og med 14. august.

Sidste mandag appellerede Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen (SF), om, at politikerne på Christiansborg ændrede særlovens skæringsdato.

Det skete med afsæt i en konkret ukrainsk familie, der har bosat sig i kommunen.

De kom til Danmark fra Ukraine 25. januar. Det vil sige fem dage, før særloven giver fordrevne ukrainere lov til hurtigt at få ophold og adgang til sundhedsvæsen, arbejde og skolegang i Danmark.

- Der er det her helt unge par lige flygtet fem dage for tidligt i forhold til skæringsdatoen i særloven, og så har vi pludselig ikke lov til at hjælpe med noget som helst. Hverken lejlighed eller sundhedsydelser. Og det er jo næsten ikke til at leve med, synes jeg, sagde Anders Wolf Andresen sidste mandag.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ser dog ingen grund til at ændre loven.

- Særloven har ikke haft til hensigt at hjælpe personer, der allerede var i sikkerhed uden for Ukraine, hvilket er årsagen til, at vi satte skæringsdatoen til den 24. februar. Vi har efterfølgende justeret skæringsdatoen til den 1. februar, således at personer, der eksempelvis har været på en kort ferierejse, også er omfattet af særloven, siger ministeren i et skriftligt svar.

Hans "klare udgangspunkt" er, at 1. februar som skæringsdato er "den rette balance".

- For særloven er jo tiltænkt dem, der har forladt Ukraine på grund af krigen – ikke ukrainere, der i forvejen boede og arbejdede i et andet EU-land og nu søger mod Danmark.

- Hvis nogle af Folketingets partier ønsker at flytte skæringsdatoen endnu engang, så lytter jeg selvfølgelig gerne til deres argumenter.

Kaare Dybvad Bek påpeger videre, at ukrainere, der ikke er omfattet af særloven, "selvfølgelig altid kan søge om asyl i Danmark".

SF-borgmesteren i Hvidovre foreslog at læne sig op ad reglerne fra Norge og Sverige, og at man vurderer sagerne mere individuelt.

For eksempel kan ukrainere i Norge få opholdstilladelse, hvis de har været der op til 90 dage før den russiske invasion.

- Der er en helt masse troppeopbygning, som gør, at blandt andet det her unge par flygtede ud. De boede nord for Kyiv (hovedstaden i Ukraine, red.), hvor man godt kunne begynde at se, hvor det bar henad, sagde Anders Wolf Andresen.

Ruslands invasion af Ukraine begyndte 24. februar.

Siden har omkring 27.000 ukrainere fået ophold i Danmark efter særloven. I alt er der givet 399 afslag efter forskellige paragraffer.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.