Aftale med USA er opgør med årtiers dansk tilbageholdenhed

Militær aftale med USA vil stoppe årtiers politik om ikke at blive slagmark, siger seniorforsker.

Det vil være et opgør med den politiske linje lagt under Hans Hedtoft (S) (foto) i 1953, hvis regeringen lader amerikanske tropper være stationeret i Danmark, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Mikkel Runge Olesen. <i>Ukendt/Ritzau Scanpix</i>

Det vil være et opgør med den politiske linje lagt under Hans Hedtoft (S) (foto) i 1953, hvis regeringen lader amerikanske tropper være stationeret i Danmark, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Mikkel Runge Olesen. Ukendt/Ritzau Scanpix

Det er ikke småting, statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til at ændre på, hvis Danmark ender med at indgå en aftale med USA om, at landet må stationere både soldater og materiel på dansk jord.

Ændringen vil betyde et kursskifte fra en strategi, der blev grundlagt i 1953, efter at Danmark afviste en amerikansk forespørgsel om stationeringer af amerikanske styrker i Danmark.

Det forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Mikkel Runge Olesen.

- I 1953 spørger USA Danmark, om man må stationere jagerfly og jagerbombere på dansk jord på baser i Jylland. Det overvejede man, men man slog i stedet ind på en mere dualistisk linje, siger seniorforskeren.

Det var der mange grunde til. I USA var republikaneren Dwight D. Eisenhower lige blevet præsident, og man forventede, at han ville antage en væsentligt mere offensiv linje i Den Kolde Krig end demokraten den tidligere præsident Truman.

- Det er her, at det, som den danske historiker Poul Villaume har kaldt "allieret med forbehold", for alvor begynder at slå igennem. Man skal på den ene side sikre sig, at man er loyalt nok medlem af Nato til, at amerikanerne ville redde en.

- På den anden side ville man sikre, at man som lille frontlinjestat ikke eskalerer konflikten, eller provokerer Sovjetunionen for meget. For en krig på dansk jord var ingen interesseret i, siger Mikkel Runge Olesen

Derfor siger Danmark nej til både tropper i 1953 og til atomvåben i 1957. I hvert fald offentligt, når det kommer til sidstnævnte, for det er sidenhen kommet frem at man stiltiende accepterede atomvåben i Grønland.

Den danske udenrigspolitiske strategi efter 1864 havde, indtil man gik ind i Nato, været at Danmark for alt i verden skulle holde sig uden for store militære konflikter. Den lider dog et knæk med 9. april.

Men en rest af den neutralistiske tilgang for altså lov at bestå i den danske tilgang som allieret med forbehold.

- Så til en vis grad er det sandt, når statsministeren siger, at dette her er et opgør med 70 års politik. Men vi ved ikke, hvad det er for en aftale, der bliver landet endnu, siger Mikkel Runge Olesen.

- Hvis man prøver at kigge på det fra et helikopterperspektiv, så er der interessante forskelle fra den kolde krig til nu.

- Under den kolde krig ville man gerne være sikker på amerikansk hjælp og samtidig ikke provokere Sovjet. I dag er man primært bange for, at USA trækker sig fra Europa. Så det er nok snarere i det lys, man skal se det. Det er vigtigere at fastholde USA i Europa end ikke at provokere Rusland.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.