Aftale skal kvalitetssikre udsatte børn og unges skolegang

Udsatte børns skolegang har været underprioritet og underreguleret, siger minister. Det skal ny aftale ændre.

Udsatte børn og unge skal med ny aftale have den undervisning, de har krav på, lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). (Arkivfoto). <i>Nils Meilvang/Ritzau Scanpix</i>

Udsatte børn og unge skal med ny aftale have den undervisning, de har krav på, lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). (Arkivfoto). Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Udsatte og anbragte børn har ikke fået den undervisning, de har krav på. Men det skal en ny aftale lave om på. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen, der er lavet af et bredt flertal i Folketinget, giver kommunerne ansvaret for at sikre, at udsatte børn og unge får den undervisning, de har krav på. Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Vi har simpelthen ikke som samfund taget opgaven med at sørge for kvalitetstilbud til en stribe udsatte børn - herunder også anbragte børn - alvorligt nok, siger hun.

I Folkeskolen sørger forældre for at "råbe vagt i gevær", hvis der er noget galt.

Men det er ikke blevet gjort for gruppen af udsatte, siger ministeren. Derfor er det ikke blevet prioriteret lige så meget som folkeskolen.

- Man har ladet de allermest udsatte børn og unge gå på skoler, der ikke har været nogen regulering af.

- Det var ikke gået en uge i folkeskolen. Så havde forældrene lavet revolte eller noget, der ligner, siger hun.

Ombudsmandens Børnekontor har siden 2016 flere gange rejst kritik af manglende undervisning for de anbragte og udsatte børn og unge.

Aftalen er blevet forsinket af corona. Men opgaven har også været svær, fordi der er tale om børn med meget forskellige behov, siger ministeren.

- Her behandler vi elevgrupper, hvor nogle er stærkt psykisk syge og indlagt. For andre grupper kan det være, fordi ens forældre er døde i en trafikulykke og man er anbragt, men ellers ikke har psykiske sygdomme eller indlæringsvanskeligheder, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Regeringen har flere steder forsøgt at afbureaukratisere og give kommunerne mere frihed.

Men dette område har ganske enkelt været underreguleret. Derfor er det nødvendigt at "gå den anden vej", siger ministeren.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.