regering og Folketing

Aftalepartier vil have genåbnet aftale om grønne biler

Der skal kigges på aftale om grønne biler, mener de røde partier bag aftalen.

De Radikale vil have genåbnet en aftale om el- og hybridbiler.

Det siger transportordfører Rasmus Helveg Petersen til DR.

Han kommer med opfordringen, efter at Information og DR har afdækket, at nu tidligere skatteminister Morten Bødskov ikke har delt en undersøgelse om, at hybridbilerne ikke bliver kørt så grønt, som man håbede.

Undersøgelsen har undersøgt 1300 danske hybridbiler. De udleder i gennemsnit dobbelt så meget CO2, som de må, for at tælle med i regeringens opgørelse over "grønne biler".

Ifølge DR og Information har Morten Bødskov kendte til undersøgelsen siden november sidste år.

Den politiske aftale fra 2020 sænkede afgiften for el- og hybridbiler. Med De Radikale bakker alle partier, der var med i aftalen, ud over regeringen, op om at genåbne aftalen, skriver DR.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden