Analyse: Derfor lægger Mette F. røgslør ud om Danmarks våben til Ukraine

Da Mette Frederiksen torsdag mødtes med præsident Volodymyr Zelenskyj i Ukraine, indgik hun i den strøm af vestlige toppolitikere, der rejser i pendulfart til det krigsramte land for at udtrykke støtte og for at overføre penge og våben til ukrainerne.

Tror man, at denne trafik er ligegyldig, eller at rejserne kun tjener til at skabe PR for de besøgende politikere, tager man fundamentalt fejl. Rejserne til Ukraine udgør en vigtig del af Ukraines livline til Vesten.

På rejserne ser de vestlige ledere med egne øjne de ødelæggelser, som de russiske bombardementer har udløst. I næste omgang er deres reaktioner på ødelæggelserne med til at få borgerne i deres hjemlande til at støtte den økonomiske og militære hjælp, der flyder til Ukraine, og som gør det muligt for ukrainerne at tage kampen op mod de russiske styrker.

Da Mette Frederiksen var på vej hjem, nedfældede hun disse indtryk fra rejsen:

”Putin efterlader sig et spor af ødelæggelse og død. Jeg har set boligblokke, som aldrig igen bliver til at bo i. Børnehaven, der blev ramt i et russisk angreb. Kørt på veje, som er gennemhullede. Og set det ene familiehus efter det andet med sprængte vinduer, ingen gavl eller helt ødelagt. Jeg lytter til fortællingerne om drab, krigsforbrydelser og tortur,” skrev Mette Frederiksen på Facebook.

I løbet af dagen havde journalister sendt reportager hjem fra statsministerens besøg, og torsdag aften var hendes rejse tophistorie i TV2 og DR, hvilket betød, at hundredtusinder af danskere kunne se tv-billeder af en bevæget regeringschef, der gik rundt i sønderskudte boligkvarterer.

Under besøget gjorde Mette Frederiksen det klart, at Danmark vil forsyne Ukraine med militært udstyr og våben til en værdi af cirka 600 millioner kroner. Dermed har Danmark bidraget med våben for mere end en milliard.

Ukrainerne fik også et løfte om hjælp til minerydning samt en lovning på, at Danmark vil være med til at genopbygge byen Mykolajiv. Endelig vil Danmark arbejde for, at anklagerne om russiske krigsforbrydelser bliver efterforsket til bunds.

Alt dette var Mette Frederiksen åben omkring, da hun blev interviewet af de danske journalister, som dækkede hendes mission. Men på ét punkt var hun lukket, og det samme gælder for flere af regeringscheferne fra andre vestlige lande, som støtter Ukraine med penge og våben.

Mette Frederiksen ville nemlig ikke fortælle præcis hvilke våben, Ukraine vil få af Danmark.

Da præsident Zelenskyj på torsdagens pressemødet blev spurgt, om Ukraine får nok våben, og om ukrainerne får de rigtige våben, var hans budskab ellers klart og tydeligt. Han sagde: ”Den russiske hær går ikke op i antal døde soldater. Det gør vi, og vi vil gerne redde flere liv, men det kræver tungere våben. Dem har vi ikke nok af, og vi vil gerne have flere.”

I et interview med DR lod Mette Frederiksen forstå, at Danmark forsøger at efterleve ukrainernes ønsker, men præcis hvordan ville hun som sagt ikke oplyse:

”Jeg kan ikke være konkret om det hele, men der er nogle særlige ønsker til våben, systemer og isenkram, og vi forsøger at levere, så godt vi kan i forhold til den konkrete forespørgsel fra Ukraines side,” sagde hun.

Den dystre forklaring på statsministerens lukkethed er, at krigen i Ukraine er stærkt på vej ind i en ny fase. Det har betydet, at russerne i den seneste tid har brugt store ressourcer på at omdirigere deres styrker forud for nye voldsomme angreb mod de ukrainske stillinger.

I Moskva har præsident Vladimir Putin hårdt brug for snart at kunne fremvise reelle fremskridt i sin såkaldte ”special operation”, og der hviler et tungt pres på hans generaler for at levere. De manglende resultater hidtil har ikke alene skabt enorme frustrationer i den russiske hovedstad. De har også øget Putins vrede mod Vestens hjælp til Ukraine.

Af samme grund er de vestlige lande blevet mere tilbageholdende med at afsløre informationer om de våben, som sendes til Ukraine, for her er man bevidst om, at det er vigtigt, at man ikke ender med at blive direkte part i krigen – selv om grænserne i praksis allerede er flydende.

Frygten i USA, i NATO og i de enkelte vestlige lande, herunder Danmark, er, at Ruslands krig mod Ukraine i værste fald kan komme ud af kontrol og føre til NATO-involvering i en direkte krig mod Rusland. I værste fald kan det føre til brug af atomvåben fra russisk side, lyder de mest dystre scenarier.

Senest har det vakt opsigt, at en kendt russisk tv-vært med tæt forbindelse til Putin har sagt, at Rusland de facto er på vej i krig med NATO – hvilket skete i et program på russisk stats-tv.

”Vi vil ødelægge NATO's krigsmaskine og landenes borgere. Når denne her operation (i Ukraine, red.) er forbi, vil NATO blive nødt til at spørge sig selv: Har vi nok våben til at forsvare os selv? Har vi nogen tilbage at forsvare? Og vi vil ikke vise dem nåde,” sagde tv-værten Vladimir Soloviev.