Analyse: Styrket Ellemann i kamp med gamle spøgelser

Jakob Ellemann-Jensen var på vinderholdet under EU-afstemningen, og han har fået greb om rollen som formand. Men hvad sker, når vi efter grundlovsdag kender Lars Løkke Rasmussens politiske planer – og hvis Inger Støjberg danner nyt parti?

Jakob Ellemann-Jensen holder tale til Venstres valgfest på Christiansborg i København. <i>Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

Jakob Ellemann-Jensen holder tale til Venstres valgfest på Christiansborg i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

EU:Jublen brød løs, da Jakob Ellemann-Jensen onsdag aften dukkede op til Venstres valgfest på Christiansborg.

I sin tale fremhævede han sin glæde over, at ja-siden havde vundet opgøret om forsvarsforbeholdet. Men snart stod det klart, at han har blikket rettet mod næste styrkeprøve. Med adresse til partierne i blå blok sagde han: ”I morgen kommer hverdagen tilbage, og der handler det igen om, at vi skal stå sammen, så Danmark kan få en ny regering.”

Samme stil fastholdt han under partilederrunden.

Her påpegede han, at det haster med at begynde på forhandlingerne om det næste forsvarsforlig. Han vil også have en grøn skattereform på plads, og så vil han gerne tale om, hvordan danskerne får større frihed og flere muligheder. ”Det glæder jeg mig utroligt meget til,” tilføjede han.

Da ordstyreren spurgte, om V-formanden lige havde startet valgkampen, replicerede Ellemann: ”Nu er vi varmet op, ikke?”

Også under afslutningsdebatten i Folketinget forleden signalerede han, at han er klar til valg. Fra talerstolen luftede han planer, han gerne ville gennemføre, ”når vi danner en blå regering” - som han selvsikkert formulerede det.

Den pågående stil kan ses som udtryk for, at Ellemann efter lang tids famlen har fået greb om sin rolle som formand. Begyndelsen var - som alle ved - ualmindelig svær. Han overtog et slidt parti, præget af intern strid, og i hans første tid forlod profiler og vælgere i stort tal partiet.

Ser vi på målingerne, er de fortsat ringe. Med støtte fra 15-16-17 procent af vælgerne ligger V under Lars Løkke Rasmussens valgresultat fra i 2019, da V fik en opbakning på mere end 23 procent.

Men tilbagegangen er stoppet. Der er ro i folketingsgruppen. Og under EU-folkeafstemningen er Ellemann trådt frem som en stærk debattør. I den seneste tid har han også stået stærkere i billedet end den konservative leder, Søren Pape Poulsen, som ellers mere og mere har lignet en potentiel statsministerkandidat.

I Venstre håber alle, at Ellemann definitivt har vendt udviklingen. De drømmer om, at han vil bringe V tilbage til fordums styrke og udfordre Mette Frederiksen i kampen om regeringsmagten ved næste valg.

Optimismen næres af målinger, som viser, at Mette Frederiksen og regeringen ikke er usårlig. Derudover ved hver eneste V-politiker, at rapporten om regeringens håndtering af minksagen snart bliver offentliggjort. I bedste fald for Venstre – og i værste fald for regeringen – kan rapporten rumme kritik af de øverste lag i Statsministeriet, og så kan kampen om regeringsmagten pludselig for alvor være åben.

I politik er der imidlertid altid udfordringer, og partierne i blå blok har stadig svært ved at fremstå som et alternativ. Oven i det er blå blok ramt af flere opbrud, og Ellemann kan snart stå over for nye udfordringer, som ironisk nok kommer fra hans tidligere partifæller – Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg.

Når Løkke grundlovsdag 5. juni har fremlagt sine planer for Moderaterne, vil det vise sig, om han kan skabe et parti, der kan komme i Folketinget. Hidtil har han kørt med en fod på bremsen, men nu skal farten sættes op, hvis han skal nå at samle nok vælgere bag sig. Løkke har kig på midtervælgerne, og hans drøm er, at han efter valget vil sidde med de afgørende mandater.

Endnu større spænding knytter sig måske til Inger Støjberg, som opsigtsvækkende kom på besøg på Christiansborg onsdag aften, hvor hun øjeblikkeligt tiltrak enorm medieopmærksomhed.

Få dage forinden havde hun holdt fest i Hadsund for at sige tak til de mennesker, som havde støttet hende, mens hun afsonede sin dom. Flere tusinde fans dukkede op for at være sammen med politikeren, der også har et enormt antal følgere på de sociale medier.

Hvis Støjberg danner et parti, vil hun blive bannerfører for en stram udlændingepolitik. Hun vil være optaget af at sikre balance mellem land og by, og apropos folkeafstemningen i onsdags vil hun appellere til de mere EU-skeptiske danskere.

Hun vil især kunne blive en farlig konkurrent til det kriseramte Dansk Folkeparti. Det kan også tænkes, at højreorienterede socialdemokrater vil føle sig tiltrukket af Støjberg – især hvis Mette Frederiksen svinger ind mod de store byer og rykker tættere på de Radikale på Borgen.

Netop det perspektiv havde Støjberg øje for, da hun for få dage siden skrev en klumme i Avisen Danmark. Her beskrev hun, hvordan flere partier ved sidste valg var bevidste om, at Danmark er større end København, og at en stor del af produktionen ligger i Jylland. Hun mindede også om, at partierne ønskede, at for eksempel lægebemanding og uddannelsesmuligheder skulle styrkes uden for de store byer.

”En stor del af Mette Frederiksens valgsejr kan sandsynligvis tilskrives, at hun dengang gik op i, at Danmark er større end København,” skrev Inger Støjberg og fortsatte: ”Nu laver hun podcasts med en hyper-intellektuel chefredaktør fra Danmarks mest venstreorienterede avis. Her diskuterer de hver deres syn på storpolitik og verdensfreden, og hendes blik er i højere grad rettet mod Bruxelles og hovedstæderne ude i verden.”

Den udlægning vil Mette Frederiksen selvsagt afvise, men ordene fra Støjberg viser, hvad hun vil fokusere på, hvis/når hun danner et parti.

Fra hver deres ringhjørne kan Løkke og Støjberg som nævnt også blive en udfordring for Venstre, for de vil begge kunne appellere til nuværende og tidligere V-vælgere. I kredsen omkring Ellemann nedtoner man faren. Analysen er, at V allerede har sagt farvel til mange vælgere. De tilbageblevne har valgt Ellemann til, lyder forklaringen.

Om analysen er rigtig, vil blive testet, hvis Løkke og Støjberg ender i spidsen for hver deres parti. Det scenarium ser Ellemann næppe frem til, for Ellemann, Løkke og Støjberg er ikke bonkammerater. Men ironien er, at Ellemann kan blive afhængig af, om Løkke klarer spærregrænsen, og om Støjberg kan samle de vælgere, som i de senere år har sagt farvel til DF og Venstre.

I modsat fald bliver det svært at vippe Mette Frederiksen af pinden.


Thomas Larsen
er politisk redaktør på Radio4 og skriver klummer til Nordjyske.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden