forbrydelse

Corona ødelægger Thulesen Dahls farvel som formand

Kristian Thulesen Dahl går af som DF-formand, men kan ikke selv være til stede i Herning Kongrescenter.

Den afgående coronasmittede DF-formand Kristian Thulesen Dahl kan ikke deltage fysisk ved søndagens ekstraordinære årsmøde i partiet. Det kræver gyldigt coronapas.

Det bekræfter Thulesen Dahl over for Ritzau. Han blev testet positiv mandag og kan derfor ikke nå at få et gyldigt coronapas i tide for selv at kunne være til stede.

Ved det ekstraordinære i Herning Kongrescenter går Thulesen Dahl af som formand som konsekvens af DF's dårlige kommunalvalg i november.

- Det er ikke et årsmøde, jeg på den måde havde glædet mig til. Et ekstraordinært årsmøde er ikke noget, man holder, fordi det går super godt, men fordi det er en nødvendighed.

- Men jeg havde selvfølgelig set frem til at deltage og være i tæt kontakt med vores tillidsfolk omkring hele situationen, og om hvordan vi bedst kommer videre, siger Thulesen Dahl.

Enten Morten Messerschmidt, Martin Henriksen, Merete Dea Larsen eller Erik Høgh-Sørensen bliver ny DF-formand.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden