Dan Jørgensen: De grønne fly er langtfra flyvefærdige

Hvis grønne fly skal blive en realitet i 2025, skal der laves flere undersøgelser, siger klimaministeren.

Det er for tidligt at sige, hvor regningen skal ligge, hvis det bliver muligt at flyve grønt indenrigs fra 2025, sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op til i sin nytårstale lørdag.

Sådan lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S).

Mette Frederiksen meddelte i sin nytårstale lørdag, at kunder i Danmark skal kunne tilvælge grønne indenrigsfly i 2025, og at de skal kunne flyve helt grønt med indenrigsfly i 2030.

Men forude ligger stadig arbejde med at koble sig til flybranchen og dem, der producerer de grønne brændstoffer.

- Vi går i gang om ganske kort tid med samarbejde med branchen, indhente erfaringer fra andre lande og snakke med forskere. Vi har ting på vej, som vi vil præsentere løbende, siger Dan Jørgensen.

Formentlig vil prisen for det grønne brændstof, der er dyrere end det konventionelle brændsel, der bruges til fly nu, deles mellem luftfartsselskaber og flykunderne.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Kendt kok skal i retten: Her er tiltalen
Luk