Danmark åbner dør for klimaerstatning til fattige lande

Det er på tide at vise ansvarlighed, siger udviklingsministeren i forbindelse med FN's Generalforsamling.

Klimaforandringer rammer især verdens fattige lande, som i Kenya, og lande, som ifølge udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, ingen skyld har i de CO2-udledninger, som har forårsaget dem. Et flertal i Folketinget har udmøntet over 50 millioner til klimaerstatning til fattige lande. De gør blandt andet til Sahel-regionen. <i>Brian Inganga/Ritzau Scanpix</i>

Klimaforandringer rammer især verdens fattige lande, som i Kenya, og lande, som ifølge udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, ingen skyld har i de CO2-udledninger, som har forårsaget dem. Et flertal i Folketinget har udmøntet over 50 millioner til klimaerstatning til fattige lande. De gør blandt andet til Sahel-regionen. Brian Inganga/Ritzau Scanpix

Tirsdag tager Danmark et usædvanligt skridt med en melding om, at man vil betale klimaerstatning - loss and damage - til fattige lande. Mindst 50 millioner kroner af en afsat klimapulje på 100 millioner kroner.

Meldingen kommer fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) ved et arrangement i forbindelse med FN's Generalforsamling.

- Det handler om, at vi fra dansk side får udvist en ansvarlighed. Det er faktisk hamrende uretfærdigt, som det er, siger han.

Det uretfærdige ligger ifølge ministeren i, at det er de fattige lande, der betaler prisen for de klimaforandringer, som er forårsaget af CO2-udledninger, som de ikke selv har bidraget til.

Siden 1992 har der været en strid imellem fattige lande og verdens rige lande om klimaerstatning.

Ved klimatopmødet i Paris i 2015 anerkendte FN-landene begrebet "loss and damage", men uden at ville afsætte penge, og sige hvornår. Det har ødelagt stemningen og viljen til løsninger ved FN's klimamøder igen og igen.

Det er derfor historisk, at Danmark åbner porten til klimaerstatning, mener Folkekirkens Nødhjælp.

- Det er et historisk og flot initiativ. Klimarelaterede tab og skader har været et tema i debatten siden 1992, men indtil nu er der ikke andre rige lande, der har meldt ud om konkret støtte til at håndtere tab og skader, siger hjælpeorganisationens generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.

De rige lande har ikke ønsket at åbne døren til egentlig klimaerstatning, da det kan føre til voldsomme krav for skader, som århundreders CO2-udledning måtte kunne beregnes at have medført.

Flemming Møller præsenterer i New York et politisk flertals udmøntning af de 100 millioner kroner, som partierne bag årets finanslov har afsat til både klimaerstatning og klimatilpasning i fattige lande, herunder særligt i Sahel i Afrika.

Det vil være op til fortolkning, hvor stor andel der er afsat til "tab og skader". Men mindst 50 millioner fremgår af ministeriets opgørelse.

Ministeren og SF's klimaordfører, Rasmus Nordqvist, er enige om, at det denne gang faktisk er penge til reel klimaerstatning.

Det gav overskrifter over hele verden, da Skotland - som vært for COP26 og del af Storbritannien - lovede en million pund sidste år.

Det samme gjorde den belgiske region Vallonien.

Bekymringen i de rige lande har været, at hvis man overhovedet går ind i at skulle betale erstatning for industrialiseringens udledninger, så kan det blive svært at styre. Så risikerer man at åbne en port til endeløs erstatningssummer.

- Det har jeg ikke så stor bekymring for. Vi bliver nødt til at gå ind i det her, siger Rasmus Nordqvist.

- Denne dagsorden har været et springende punkt. Nu melder vi os for alvor ind i den debat, for der skal findes en løsning på det.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.