Danmarks tidligere statsminister: Vi har det altså pissegodt!

Der var afbud fra rød blok til demokratidebat i Aalborg - men blå blok kan godt være uenige med hinanden

Demokratisk genklang - et debatarrangement med fokus på demokratiet og samfund - afholdes i Musikkens Hus. Forhåndværende Statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratiet og moderator Clement Kjersgaard. Aalborg 21. marts 2022.
Demokratisk genklang - et debatarrangement med fokus på demokratiet og samfund - afholdes i Musikkens Hus. Forhåndværende Statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratiet og moderator Clement Kjersgaard. Aalborg 21. marts 2022. Foto: Henrik Bo

Opdateret 22. marts 2022 kl. 10:48

- Vi har det altså pissegodt i Danmark, sagde Helle Thorning Schmidt, da hun havde taletid på konferencen Demokratiets Genklang, afholdt over to dage i Musikkens Hus.

Den slags kan hun kun sige, fordi hun er færdig i politik.

Er man i politik, handler det mest om at pege på alt det, den nuværende regering gør forkert, alt det man selv vil gøre meget bedre, og da der senere på dagen var partileder-runde var der ingen, der sagde, at vi har det pissegodt i Danmark.

Det var en let omgang, for hverken regeringen eller dens støttepartier, der ligeledes havde meldt afbud, var med i det stærkt blå panel, og kunne derfor ikke svare igen.

Tættest på den røde side var sådan set Lars Løkke Rasmussen, der gerne ser hans nye parti, Moderaterne, facilitere et samarbejde hen over midten i dansk politik. Fra midt-feltet var der også Isabella Arendt fra Kristendemokraterne, samt - dog kun på midten i visse sammenhænge - også Henrik Vindfeldt fra Veganerpartiet.

Blå blok - her repræsenteret ved Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, Morten Messerschmidt fra Dansk Folkepart og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige - behøver dog ikke regeringen for at blive uenige. Uenighed er der som bekendt også i blå blok - både om konventioner eller hvorvidt, der skal stemmes ja eller nej til forsvarsforbeholdet.

- Vi aner ikke, hvad der sker i det her nye broderskab mellem franske Macron og og tyske Scholz. Vi ved ikke, hvad den kommende EU-hær - som jeg ikke må kalde en hær - helt præcist skal. Derfor giver det ingen mening at afvikle forbeholdet, før vi ved, hvad vi får. Vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde, lød det fra Messerschmidt, der her var enig med Pernille Vermund, men uenig med Liberal Alliance.

Alle var enige om, at der skal bruges flere penge på forsvaret, og der var også enighed om at være uenige med Veganerpartiet.

- Den største problem er, at vi ikke har fået en landbrugsreform, der gør op med den store svineproduktion her i Danmark, lød det fra Veganerpartiets tilbagevendte formand, der også vil have landet til at at spise mindre kød.

Det ville ingen andre være med til, men omvendt ville alle gerne se positivt på atomkraft. Pernille Vermund ville gerne have det i sin baghave, hvis ellers kommunen tillod det, Lars Løkke Rasmussen ville gerne have strøm fra a-kraftværker i udlandet, men om det er noget, de egentlig vil kæmpe for, kom der ikke noget klart svar på.

Tidligere statsminister for Venstre og i dag formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, deltog i paneldebatten. og bidrog med den klogeste konstatering. Foto: Henrik Bo

Debattens klogeste konstatering kom fra panelets mest erfarne.

- En af de største udfordringer, vi har, er, at vi ikke er enige om, hvilke udfordringer vi har. Vi har ikke som nation haft en snak med hinanden om, hvad der egentlig udfordrer os. sagde Lars Løkke Rasmussen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden