Danmarksdemokraterne stormer ind på scenen - men protestpartier lider ofte en slem skæbne

Valgforsker Johannes Andersen er ikke overrasket over Inger Støjbergs flyvende start med Danmarksdemokraterne. Der er dog et "men", der på sigt kan spolere glæden

Inger Støjberg gav interview på Hvidsten Kro i anledning af, at hun har startet et nyt parti. Hvidsten 23. juni 2022. <i>Foto: Bente Poder</i>

Inger Støjberg gav interview på Hvidsten Kro i anledning af, at hun har startet et nyt parti. Hvidsten 23. juni 2022. Foto: Bente Poder

NORDJYLLAND:Danmarksdemokraterne har fået en drømmestart. Det nyeste parti på den politiske savanne blev med 23.380 bekræftede vælgererklæringer opstillingsberettiget til folketingsvalget i fredags.

Samme dag landede en opsigtsvækkende Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken. I den meningsmåling står Danmarksdemokraterne til at få hele 10,8 procent af stemmerne, hvilket samtidig sender Dansk Folkeparti under spærregrænsen med 1,7 procent af stemmerne.

Også den seneste måling fra Voxmeter pegede i retningen af, at Danmarksdemokraterne kan gå et decideret supervalg i møde. Den kom ud, inden Støjbergs nye parti blev opstillingsberettiget, men i målingen står "Øvrige" til 10,1 procent af stemmerne.

Lektor emeritus og valgforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen kalder tallene høje, men han er samtidig ikke overrasket.

- Det er højt, især når man tænker på, at der ikke er lavet et stykke politisk arbejde endnu. Men det er netop en af de styrker, der ligger i en proteststrømning. Vælgere bliver grebet af kampen og fortællingen om den.

Johannes Andersen peger på, at Inger Støjberg har lanceret partiet i en tid, hvor der nærmest ikke bliver snakket politik. Alt handler om minksagen og folks følelser i forhold til de politikere, der er på banen der. Og det er lige præcis dét, som Inger Støjberg har kunnet udnytte.

- Inger Støjberg mener jo, at hun har ført en retfærdig kamp med gode intentioner. Det er hun blevet forhindret i. Hun er blevet svigtet af alle de andre, som i øvrigt har alt for travlt med at snakke om noget på en måde, så ingen kan følge med.

Protestpartiernes skæbne

Hvis det lykkes for Inger Støjberg at holde fast i den gode start, så er det ifølge Johannes Andersen helt bestemt muligt, at valgresultatet ender som i de første meningsmålinger. Der er dog et "men".

- Så kommer hun ind med en hulens masse mandater, men partiet vil så falde sammen. Fordi man begynder at blive uenige. Det er sikkert som amen i kirken, at uanset hvem hun får med ind, så vil de efter kort tid finde ud af, at de ikke er enige om specielt meget. Da de ikke har en stærk partiorganisation til at gribe ind, vil det med stor sandsynlighed falde fra hinanden.

Johannes Andersen peger på, at det er den typiske livscyklus for et protestparti. Når kampen er vundet, protesten er overstået, og man er kommet ind i magtens centrum på Christiansborg, rammer hverdagen og røgen fra det vundne slag løfter sig. Her kommer det så til syne, at der udover protesten ikke nødvendigvis er nogen politik at være fælles om.

Det er sket med Alternativet, Ny Alliance, Fremskridtspartiet, Centrumdemokraterne og med nogle års forskydning også Dansk Folkeparti. Netop Dansk Folkeparti brugte de første år på at luge ud, inden man så fik stabiliseret partiet ved hjælp af en centraliseret topstyring. Da den faldt fra hinanden, gjorde partiet det samme. 

- Det tog mange år for Dansk Folkeparti at få luget ud i alle de mennesker, der ikke skulle være i partiet. Det var en hård kamp hårdt styret fra toppen af. Der tror jeg, at Inger Støjbergs organisatoriske vilje er noget mere begrænset. Noget tyder på, at hun er mere til medier og offentlighed, end hun er til organisatorisk arbejde. Men det må vi jo se.

Ifølge Johannes Andersen er kollapset, der rammer protestpartier, også en overhængende fare for Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne.

- Der er en stærkere struktur i Moderaterne, men partiet risikerer stadigvæk præcist det samme som Danmarksdemokraterne. Lars Løkke Rasmussen ved, at for at få en position, han kan blive ved med at holde fast i, så har han været nødt til at forberede det politiske grundlag først.

- Han har tænkt det meget mere som et rationelt, sammenhængende forslag til, hvordan Danmark kan blive bedre. Det er ikke protesten, der er hans umiddelbare mål. Men det er det indirekte, da partiet går målrettet efter at gøre op med de etablerede partiers afhængighed af yderpositionerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden