Den grønlandske stemmeprocent var den laveste i 35 år

Under halvdelen af grønlænderne stemte til folketingsvalget ifølge grønlandsk medie.

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz (IA) blev genvalgt til Folketinget, da grønlænderne stemte til folketingsvalget tirsdag. (Arkivfoto). <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz (IA) blev genvalgt til Folketinget, da grønlænderne stemte til folketingsvalget tirsdag. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

I Grønland stemte mindre end halvdelen til folketingsvalget tirsdag. Det skriver det grønlandske medie KNR.

47,8 procent stemte ved valget, og ifølge KNR er det den laveste stemmeprocent ved et folketingsvalg i Grønland siden 1987.

Ifølge Ulrik Pram Gad, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og forsker i Rigsfællesskabet og Arktis, er en del af forklaringen, at folketingsvalg typisk er mindre interessante for Grønland.

- Lige som europaparlamentsvalg ikke er lige så interessante i Danmark som folketingsvalg, siger han til Ritzau.

Ifølge KNR var stemmeprocenten også en del lavere, end den var, da grønlænderne stemte til deres eget parlament sidste år. Her lå stemmeprocenten på 65,9 procent.

Aaja Chemnitz fra partiet IA og partiet Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam blev genvalgt til Folketinget.

IA er søsterparti til SF i Danmark og Siumut er et socialdemokratisk parti.

Det var der heller ikke meget tvivl om, at de ville blive ifølge Ulrik Pram Gad. Han mener, at det er en anden ting, som kan have afholdt nogle fra at stemme til folketingsvalget.

- Der var ikke så meget tvivl om, hvem der ville blive valgt. Derfor var der ikke så meget grund til at gå ned at stemme, fordi resultatet ville blive det samme uanset hvad, siger han.

Der har været udfordrere til de to grønlandske politikere, men det har været svært for dem at etablere sig i valgkampen, mener Ulrik Pram Gad.

- Der har været to mindre partier, som har stillet med en kandidat, som er ret kvalificeret, hver, som kunne udfordre de to siddende, siger han.

En udfordring er blandt andet, at der denne gang ikke har været de meningsmålinger, hvor et repræsentativt udsnit af vælgerne bliver ringet op og spurgt om, hvad de vil stemme, som vi kender fra Danmark.

Derfor har der kun været en enkelt online undersøgelse, som man kunne deltage i, forklarer han.

Det har været medvirkende til, at det har været svært for de andre kandidater at etablere sig over for vælgerne som realistiske.

I modsætningen til i Grønland steg stemmeprocenten lidt ved folketingsvalget på Færøerne. Det skriver netmediet Altinget.

71,3 procent af færingerne stemte. Det er et procentpoint mere end ved folketingsvalget i 2019.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.