Efter stor debat får Danmark formentligt radar på Færøerne

Der er i øjeblikket hul i overvågningen af det færøske luftrum, som forsvarsministeren håber at kunne lukke.

Der har tidligere være et radaranlæg på Færøerne, men det blev nedlagt i 2007. Det betyder, at der siden har været et hul i overvågningen af luftrummet over øgruppen. Nu vil den danske regering opsætte en ny radar. <i>Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix</i>

Der har tidligere være et radaranlæg på Færøerne, men det blev nedlagt i 2007. Det betyder, at der siden har været et hul i overvågningen af luftrummet over øgruppen. Nu vil den danske regering opsætte en ny radar. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det har længe været Danmarks ønske at opstille en luftvarslingsradar på Færøerne. Nu ser det ud til at lykkes.

Det har nemlig været betinget af, at Færøerne ville godkende det, og ifølge færøske medier har landsstyremand i udenrigsanliggende, Jenis av Rana, bekræftet, at Færøerne vil underskrive en aftale.

Den danske forsvarsminister Morten Bødskov (S) er på Færøerne torsdag, hvor han skal holde møde med Jenis av Rana. Her er det målet, at aftalen bliver underskrevet, fortæller han:

- Målet er, at vi nu underskriver en aftale, der betyder, at vi i Kongeriget styrker en overvågning af det høje nord, og dermed tager et større ansvar for det samlede overvågningsbillede af området, siger Morten Bødskov.

Der har tidligere være et radaranlæg på Færøerne, men det blev nedlagt i 2007. Det betyder, at der siden har været et hul i overvågningen af luftrummet over øgruppen.

Det betyder samtidig, at Nato ikke i øjeblikket har et klart billede af flytrafikken fra den nordlige del af Storbritannien, hen over Færøerne og Island og den sydøstlige del af Grønland. Det kaldes GIUK Gap.

- Der har været et hul, og det skal lukkes. Den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa er også en væsentlig årsag til, at det er blevet mere aktuelt at få lukket det hul, siger Morten Bødskov med henvisning til krigen i Ukraine.

Radaranlægget er en del af den Arktis-pakke, som Folketingets partier blev enige om i februar. Her blev partierne også enige om, at Færøerne først skulle give grønt lys.

De færøske politikere har dog ikke bare kunnet acceptere det danske ønske om at bygge et avanceret radaranlæg.

Flere færøske politikere fra Lagtinget, som er det færøske parlament, har følt, at beslutningen er blevet trukket ned over hovedet på dem.

Derfor har der også været stor debat i Lagtinget, og Morten Bødskov har måttet væbne sig med tålmodighed for at få svar på, om Færøerne ville nikke ja til en radar.

- Det er jo klart, at når man laver de her typer aftaler, så må vi jo have respekt for de parlamentariske processer. Det ville vi jo også foretrække, hvis det var spørgsmål, som blev rejst i Danmark, siger forsvarsministeren.

Den gamle radarstation kan stadig ses på bjerget Sornfelli lidt uden for Thórshavn, og det er planen, at den nye luftvarslingsradar også skal placeres her.

Den ventes at komme til at koste 390 millioner kroner.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden