Tidligere politikere om Mette F's drøm: Det er ren taktik

Nordjyske har allieret sig med to af de skarpeste politiske pensionister, Nordjylland har udklækket. De tidligere folketingsmedlemmer Pernille Vigsø Bagge og Karsten Lauritzen har tilsammen siddet 25 år på tinge. De tager temperaturen på valgkampen, og især idéen med den brede midterregering

Eks-politikerne Karsten Lauritzen og Pernille Vigsø Bagge udlægger teksten for Nordjyske. Med deres dybe indsigt i dansk politik, valgkamp og magtens inderste kredse vil de gøre os alle klogere på, hvad der sker bag kulisserne i et folketingsvalg. <i>Illustration: Christian Made Hagelskjær</i>

Eks-politikerne Karsten Lauritzen og Pernille Vigsø Bagge udlægger teksten for Nordjyske. Med deres dybe indsigt i dansk politik, valgkamp og magtens inderste kredse vil de gøre os alle klogere på, hvad der sker bag kulisserne i et folketingsvalg. Illustration: Christian Made Hagelskjær

NORDJYLLAND:På en lidt skrattende forbindelse lykkes det at få fat i Karsten Lauritzen. Han er på kombineret ferie og barsel med sin lille familie i Thailand. Langt væk fra valgkampen.

Det er første gang i mange år, han ikke er ude på gader og stræder, til debatter i forsamlingshuse og på gymnasier. Og der er en vis glæde at spore over det faktum.

- At være i valgkamp er ligesom at være til eksamen i fire uger. Så at man kan springe eksamen over, kan selvfølgelig vise sig at være en fejl, hvis man skal bruge det til noget. Men det er nu meget rart.

Heller ikke Pernille Vigsø Bagge begræder, at hun ikke er i valgkamp i disse uger.

- Jeg er absolut tilfreds med ikke at være i valgkamp. Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst var det.

At de to tidligere politikere nyder at være på afstand af valgkampen, betyder dog ikke, at de ikke følger med. Derfor har Nordjyske alliereret sig med dem, så de kan hjælpe med at udlægge teksten i en af de mest uforudsigelige valgkampe længe.

Pensionistpanelet og valget

  • Enhver valgkamp er fuld af politisk spil og taktik. Det kan være svært for selv de mest garvede journalister at følge med.
  • Derfor har Nordjyske allieret sig med to af de skarpeste politiske pensionister, Nordjylland har udklækket. De tidligere folketingsmedlemmer Pernille Vigsø Bagge (SF) og Karsten Lauritzen (V) har tilsammen siddet 25 år på tinge. De kender til alt, der foregår bag de lukkede døre, når valgkampens næste træk skal udtænkes.
  • Bagge og Lauritzen bliver kaldt ud af politikerpension flere gange over de næste uger, når vi skal tage temperaturen på valgkampen. Sammen vil de dissekere partiernes ageren og aktuelle dagsordener ved at skære igennem spin og politikersnak. Med deres dybe indsigt i dansk politik, valgkamp og magtens inderste kredse vil de gøre os alle klogere på, hvad der sker bag kulisserne i et folketingsvalg.

Politik handler om tillid

Noget der har fyldt meget i denne valgkamp, er snakken om en bred regering henover midten. Mette Frederiksen holdt ellers stædigt fast i, at Socialdemokratiet gik til valg på en etparti-regering. Det ændrede sig med et snuptag, da hun udskrev valget.

Det har ført til en konstant bogstavleg, for hvordan kan sådan en regering se ud? Umiddelbart er det kun Socialdemokratiet, Moderaterne og Radikale, der har fidus til en regering henover midten.

Karsten Lauritzen giver da heller ikke umiddelbart meget for bogstavlegen.

- Politik handler om tillid og ikke bogstaver. I øjeblikket er der nogle partiledere og partier, som ikke har tillid til hinanden. Man prøver alligevel at se, om man kan sætte deres bogstaver sammen i en eller anden rækkefølge, så det giver 90. Det kan godt være, det vil lade sig gøre, når man skal danne regering. Men det vil aldrig rigtig komme til at fungere, fordi tilliden ikke er der, siger han.

Der er blevet skrevet og sagt meget om, hvorfor Mette Frederiksen meldte ud, som hun gjorde. Ønsker Socialdemokratiet virkelig en midterregering? Ifølge Karsten Lauritzen er svaret både og.

- Jeg tror sådan set, at Mette Frederiksen mener det, for det er det valg, hun har truffet. Når en politiker siger noget, så tror jeg på, at de mener det. Men hun mener det mere af hjernen end af hjertet. Nød lærer nøgen kvinde at spinde … Og jeg tror, at det er mere af nød end af lyst.

Det er blot tre og et halvt år siden, at Lars Løkke Rasmussen rakte hånden over midten. Dengang afviste Mette Frederiksen, og Lars Løkke Rasmussen røg på porten i sit eget parti.

- Vælgerne vil meget gerne have, at partierne samarbejder. Og det gør man jo. Men at man skal tvinge nogen til at være i samme rum, at man skal have absolut tillid til nogen, man ikke stoler på … Det er dæleme svært.

- For Løkke var det et taktisk fremfor et strategisk træk. Og det samme gentager sig med Mette Frederiksen. Og det er ærgerligt, for hvis der rent faktisk var nogen, der mente det og turde fastlægge deres strategi i stedet for taktik efter det, så tror jeg godt, man kunne få succes.

Men det er et projekt, man skal bygge op, understreger Karsten Lauritzen. Store politiske forandringer kommer ikke fra den ene dag til den anden.

- Tillid skal opbygges. Et politisk projekt skal bygges op, det er ikke bare noget, man opfinder. En samlingsregering skal jo have et politisk projekt. Lige nu er det inflation og den økonomiske situation Danmark står i, hvor man så ønsker at løse det med en samlingsregering, siger han og fortsætter:

- Jo jo, det er meget let. Det kunne du og jeg blive enige om, men det svære, og det politik handler om, er, at du ikke bare skal identificere et problem - du skal også lave en plan for, hvad det er for nogle værktøjer, der skal tages op af den politiske værktøjskasse for at løse problemet. Og det tager tid at blive enige om.

Karsten Lauritzen udelukker ikke, at udfaldet af valget 1. november bliver en bred samlingsregering. Han er bare ikke sikker på, hvor holdbart det i så fald bliver.

- Det er meget usandsynligt, at den bliver manøvredygtig og kan levere politiske resultater. Fordi man netop har valgt det som et taktisk værktøj i stedet for et strategisk.

To sandheder

Pernille Vigsø Bagge har heller ikke den store fidus til en bred samlingsregering, og kalder udmeldingen for spin og taktik. Hun mener, at der er to sandheder bag det socialdemokratiske ønske om en bred regering henover midten.

- Der er spin-sandheden, hvor man på den ene side ved, at det ikke lader sig gøre, mens man på den anden side også ved, at det er noget, rigtigt mange danskere vil have. Vi er ikke til konflikt og bøvl i det her land.

- Og så er der den anden sandhed, der handler om Socialdemokratiet og Venstre. Det er forbløffende svært at se forskel på de to statsministerpartier. De har nærmet sig hinanden så meget, at det er sådan nogle små hjørner, der gør forskellen. Jeg oplever dem som utroligt enige på alle mulige områder. Og det er ikke blevet mindre med årene. Begge partier går jo ind for skattelettelser og velfærd nu. Hvor er det så lige, forskellen er? 

Ifølge Pernille Vigsø Bagge er der en udbredt træthed over at skulle samarbejde med yderfløjene i begge partier.

- Mange Venstre-folk synes, at det er mega bøvlet at skulle arbejde sammen med Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og selvfølgelig også Danmarksdemokraterne. Og Mette Frederiksen og de andre i Socialdemokratiet synes, at det er mega irriterende at skulle arbejde sammen med Enhedslisten og Alternativet.

Og det fører til en psykologisk tilstand i de to partier, hvor man drømmer sig hen et sted, hvor de andre partier ikke er nødvendige for at danne regering.

- Så rent psykologisk ønsker man i de her to partier, at "Hvis nu bare vi kunne..." Folketingsmedlemmerne har gået på de samme statskundskabsstudier, de kender hinanden som venner privat, siger hun.

- Men der er altid nogen, der vil være den. Både Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen vil være den. I dag er det Ellemann, der afviser en samlingsregering, i 2019 var det Frederiksen. Alle store beslutninger bliver alligevel lavet henover midten. Men hvis de skal til at danne regering sammen, så skal de til at slås om ministerposter, og så bliver deres egne folk sure, fordi en fra det andet parti fik lige præcis dén ministerpost, som jeg ville have.

Pernille Vigsø Bagge kan også huske fra sin tid i Folketinget, at det kunne være ualmindeligt svært at kende forskel på Venstre og Socialdemokratiet.

- Jeg havde en fornemmelse af, at begge partier skulle anstrenge sig for - især i valgkampe - at signalere, at der var en forskel. Både dengang og i dag bliver de i debatter nødt til at sige "Det er vigtigt for os at sige, at der jo er forskel på …" Det er jo lidt sjovt.

Alle muligheder åbne

Det kan godt være, at de to eks-politikere ikke for alvor tror på en bred samlingsregering, men de understreger begge, at partierne på Christiansborg tager det meget alvorligt.

Karsten Lauritzen er slet ikke i tvivl om, at man i toppen af både Venstre og Konservative diskuterer alle muligheder i disse uger.

- Politik handler om at få magten og indflydelsen, og så må man også kigge på, hvilke muligheder der er, og hvor langt man er villig til at gå. Man leder efter det gode kompromis. Hvad de så beslutter, det ved jeg ikke, men der er helt sikkert nogen, der sidder og tænker over, hvordan de kan skabe et godt kompromis, siger han.

Også i et parti som SF vil overvejelserne fylde under valgkampen.

- Man tager bestik af situationen nærmest flere gange om dagen. Især i en valgkamp som den her, hvor der lige bliver smidt en vejsidebombe eller to undervejs, siger Pernille Vigsø Bagge.

- Jeg tror, de virkelig overvejer, om de skal med i regering eller ej. I den her valgperiode har de haft meget stor indflydelse uden at være i regering, og så spøger det stadig, hvad der skete sidste gang. Man er i tvivl i toppen af partiet. Folk tager fejl, når de siger, at Pia Olsen Dyhr bare vil i regering. Men jeg tror da klart, hun er bekymret over, hvis de bliver sat udenfor indflydelse. Hun går efter max indflydelse.

Mandaternes logik

Måske ender den brede samlingsregering med at blive lagt i graven - i hvert fald som et langtidsholdbart projekt. Men der er især én spiller på banen, man bare ikke kan lægge i graven.

Lars Løkke Rasmussen og hans parti Moderaterne er på alles læber for tiden. Er han seriøs statsministerkandidat eller "nøjes" han med at være kongemager? 

- Han søger efter at være politisk relevant, siger Karsten Lauritzen.

- Jeg tror på ham, når han siger, at han ikke har taget stilling til, hvad han vil. Men det ville jo være uklogt af ham at melde sig som statsministerkandidat. Man kan bare se på, hvordan det er gået Søren Pape Poulsen. Men når man har været statsminister, så vil man gerne være det igen. Man skulle da være et skarn. Om han så bliver det, er en anden sag.

Med 14 partier og tre statsministerkandidater er det nemlig uhørt svært at spå om, hvordan Folketinget og regeringen ender med at se ud.

Spørgsmålet er så, hvordan Lars Løkke Rasmussen skulle ende med at blive statsminister. Kan der opstå en situation, hvor blå blok siger, at hvis Lars Løkke Rasmussen er deres eneste chance for ikke at skulle have Mette Frederiksen? Karsten Lauritzen er ikke overbevist om, at det ville være en god idé.

- Jeg tror på mandaternes logik. Mandaterne betyder noget. Så det ville være meget usædvanligt, hvis en person, der repræsenterer et parti med måske 5-6-7 procent af stemmerne, tager den vigtigste post. Det er ikke det samme som, at det ikke kan ske.

- Men hvis man gør ham til statsminister, så risikerer man, at der er nogle vælgere, der ikke synes, det er rimeligt. Det skal man passe på med i det repræsentative demokrati. Man bliver nødt til at forholde sig til, hvad vælgerne siger til de kompromiser, man får aftalt sig frem til, siger han.

Karsten Lauritzen mener, der kan være for stor risiko forbundet med at gå til regeringsdannelsen på en for taktisk måde - vælgernes dom kan være meget hård ved næste valg.

- Politik kommer altid med en pris. Liberal Alliance betalte prisen for at kravle op i træet, og var lige ved ikke at komme ind efter valget i 2019. Anders Samuelsen blev ikke genvalgt. Der var godt nok en høj pris at betale. De kunne ikke se den pris, da de diskuterede spørgsmålet om topskatten, men den kom efter valget.

- Dansk politik har en tendens til at handle om det valg, vi er i, og de næste par år. Men hvis man gerne vil udrette noget i politik, så skal man tænke på det næste valg. Det er noget af det, der gør politik allermest svært.

Korkproppen

For Pernille Vigsø Bagge er Lars Løkke Rasmussen denne valgkamps største overraskelse.

- Det er simpelthen så interessant, at Lars Løkke Rasmussen brager igennem på her måde.

Er han korkproppen?

- Uden sidestykke, svarer hun prompte.

Men hvad er det, Lars Løkke Rasmussen gør så godt, siden han kan overtage mediebilledet i en intens valgkamp med et nystartet parti? Der er to vigtige faktorer, mener Pernille Vigsø Bagge.

- Hans evne til at æde ydmygelserne er nøglen til alt. Og en anden vigtig nøgle er danskernes glemsomhed. Hvis man som politiker har haft en shitstorm, så er der en tendens til, at man selv husker den utroligt længe. Den gnaver i en som et grimt ar fra noget, der var rigtig ubehageligt i ens liv. Og så kan du møde mennesker ganske kort tid efter, der ikke engang kan huske det.

Hvad tænker du specifikt på her?

- Lars Løkke Rasmussen har været med til at lægge grundstenen til et sundhedssystem, hvor det kan betale sig for sygeplejersker at tjekke ud af det offentlige og ind på det private marked. Det samme gør sig gældende for speciallæger, kirurger og meget andet kernepersonale. Og nu kommer han med store reformforslag.

- Det kunne jo godt være, at nogle af problemerne i sundhedsvæsenet rent faktisk hidrører fra de reformer, han lavede som sundhedsminister. Han stod også bag kommunalreformen, der på godt og ondt ændrede Danmark. Det virker lidt som om, der er nogen, der har glemt alt det.

Lars Løkke Rasmussen vil reformere de reformer, der ikke virker længere - reformer, han i vid udstrækning selv er hovedarkitekt bag. Pernille Vigsø Bagge fremhæver én lov og én scene som billedet på Lars Løkke Rasmussen som politiker.

- Han tog det politiske lederskab og lavede rygerloven. Rygerloven har været et af de stærkeste sundhedsfremmende tiltag i det her land i mange, mange år. Det turde han, selvom han er et liberalt, frihedselskende menneske.

- Men så lavede man en særlovgivning. Man måtte ikke ryge på et eneste offentligt kontor i Danmark, undtaget på enkeltmandskontorer på Christiansborg. Og man lavede rygerbokse på Christiansborg, hvor han så selv stod og pulsede på livet løs, siger Pernille Vigsø Bagge og kan ikke holde et grin tilbage.

- Det er simpelthen billedet på Lars Løkke Rasmussen for mig. Han havde så meget politisk mod og lederskab, da han lavede loven, men der var samtidig så meget dobbeltmoral i det.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.