EL om fødselsaftale: De fødende skal have flere rettigheder

Enhedslisten ser gerne, at der gives endnu flere rettigheder til de fødende og gøres mere for rekrutteringen.

Enhedslisten, der er med i fødselsaftalen med regeringens støttepartier, Alternativet og Kristendemokraterne, så gerne, at rettighederne på fødselsområdet udvides til også at gælde blandt andet fødselsforberedelse. (Arkivfoto). <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Enhedslisten, der er med i fødselsaftalen med regeringens støttepartier, Alternativet og Kristendemokraterne, så gerne, at rettighederne på fødselsområdet udvides til også at gælde blandt andet fødselsforberedelse. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Enhedslisten ser den nye aftale på fødselsområdet som et vigtigt skridt på vejen for at sikre bedre vilkår for de fødende.

Men ifølge Pernille Skipper, som er en del af Folketingets sundhedsudvalg for Enhedslisten, skal aftalen ses som et første skridt af flere.

- Aftalen giver omtrent halvdelen af det, vi håbede ville komme ud af finanslovaftalen, siger Pernille Skipper.

- Så nej, jeg tror ikke, vi er i mål. Dels er det ikke rettigheder, det hele. Det er rigtigt, at der er afsat penge til fødselsforberedelse i små hold, men det er endnu ikke en rettighed.

- At førstegangsfødende får ret til at blive i to dage er et første vigtigt skridt, men for os er det vigtigt, at vi bliver ved med at tale rettigheder, siger hun.

Den nye aftale er indgået mellem regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne.

Den sikrer blandt andet førstegangsfødende ret til to dages barselsophold på hospitalet efter fødslen. Det har hidtil været et tilbud nogle steder, men ikke en mulighed for alle fødende.

Hvis den fødende ikke ønsker at blive på hospitalet, skal man i stedet have ret til et hjemmebesøg.

Pernille Skipper peger desuden på, at hun ikke tror, aftalen vil løse det rekrutteringsproblem, der er.

- Forhåbentlig kan jordemødrene vejre morgenluft, men jeg tror, det er vigtigt, at vi bliver ved med at tale om, at hvis man skal arbejde i den offentlige sektor, så gør man det ikke af sit gode hjerte. Man gør det for at tjene penge, siger hun.

I aftalen, som forventes at træde i kraft på fødegangene i 2022, er afsat 247 millioner kroner frem mod 2025 til at rekruttere nye medarbejdere.

Samlet skal pengene give flere end 100 flere ansatte i årsværk til fødeafdelingerne.

Ifølge Jordemoderforeningen er der er brug for dobbelt så mange nye årsværk, hvis enhver fødende i fremtiden skal blive mødt af en jordemor med ledige hænder.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.