EL stiller krav om milliardhjælp og lønløft til sundhedsvæsenet

Det mener Enhedslisten, som fremsætter forslaget som et nyt krav til en kommende regering, der vil have partiets støtte.

- Vi kan se, hvordan personalet forsvinder fra sundhedsvæsenet. Hvordan ventelisterne stiger. Og hvordan sundhedsvæsenet er ekstremt presset på kapacitet, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL).

Kravet er en del af efterhånden flere krav, som Enhedslisten har til en eventuel rød regering efter folketingsvalget.

Men det her er mindst lige så vigtigt, siger sundhedsordføreren. Han siger, at milliardindsprøjtningen - eller redningspakken, som Enhedslisten kalder det - skal bruges til blandt andet at løse akutte problemer på hospitalerne.

- Det er helt afgørende, at vi får lavet en redningspakke, som løser den akutte udfordring. Men som også på sigt kan give en sikkerhed for, at der nu er politisk vilje til at investere i sundhedsvæsenet.

- Den skal give troen tilbage til personalet på, at de løn- og arbejdsvilkår, vi tilbyder dem, er væsentligt bedre. Ikke bare om et halvt år, men også om tre og fem år, siger Peder Hvelplund.

Selv foreslår partiet, at sundhedsvæsenets økonomi fremover skal vokse med to procent om året. Det svarer ifølge TV 2 til omkring tre milliarder kroner.

Derudover vil Enhedslisten afsætte fem milliarder kroner til at hæve lønnen for en række faggrupper i sundhedsvæsenet for at gøre op med uligeløn.

Forslaget har egentlig været fremsat af Enhedslisten før.

Denne gang handler det ifølge Peder Hvelplund om at sende et politisk signal til dem, det berører, om, at der er hjælp på vej fra Folketinget.

Derfor er det heller ikke afgørende, om der går tre, fire eller fem måneder, før en eventuel aftale er forhandlet på plads. Det vigtige er, at den kommer.

- For hver eneste dag, måned eller år, der går, vokser problemstillingen og dermed også problemets omfang - og dermed også den løsning, der bliver nødvendig, siger Peder Hvelplund.

Hvordan pengene konkret skal bruges, og hvem der skal have mere i løn, vil til gengæld ifølge sundhedsordføreren ikke være en del af kravet.

Det er noget, som skal aftales med regionerne og kommunerne, som har det primære ansvar for sundhedsområdet.

Der er heller ikke tale om et såkaldt ultimativt krav, men et krav, som Enhedslisten vil tage med til regeringsforhandlinger efter valget.

Spørgsmål: På den ene side siger du, at det ikke er et ultimativt krav, men på den anden side taler du om, at det er et akut problem og en brændende platform. Hvordan kan det være, at I ikke siger, at det er et ultimativt krav?

- Det er, fordi vi ikke går ind til forhandlinger med ultimative krav. Det er nødvendigt at gå ind til et forhandlingsbord med nogle klare krav, man ønsker at forhandle igennem, men hvor der også er et vist rum til forhandling.

- Præcis hvordan vi så prioriterer det, og hvordan vi kommer til at forhandle med regeringen, det er noget, vi tager i forhandlingsrummet, siger han.

/ritzau/