Ellemann vil forhandle forsvarsforlig med et ja i ryggen

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har onsdag formiddag stemt ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, håber på, at det ender med et dansk ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. <i>Emil Helms/Ritzau Scanpix</i>

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, håber på, at det ender med et dansk ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Når forhandlingerne om det næste forsvarsforlig skal forhandles, så håber Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at det sker på bagkant af et ja til at afskaffe Danmarks EU-forsvarsforbehold.

Det siger Ellemann-Jensen onsdag formiddag, hvor han på Rude Skov Skole i Birkerød har stemt ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Uanset om det bliver et ja eller nej, bliver det næste, at vi skal forhandle et forsvarsforlig.

- Jeg håber, at det bliver med det udgangspunkt, at vi er med i et europæisk forsvarssamarbejde, siger Ellemann-Jensen.

Han kalder valgdagen for "kulminationen på en lang valgkamp", som Ellemann-Jensen vurderer, at politikerne har engageret sig godt i generelt.

Helt frem til valgdagen har omkring en femtedel af danskerne været i tvivl, om de skulle sætte deres kryds ved ja eller nej.

Jakob Ellemann-Jensen mener dog ikke, at det skyldes, at politikerne ikke har gjort nok for at klæde vælgerne på.

- Jeg synes, at jeg og mine kolleger har brugt rigtigt mange dage og timer på det her.

- Hvis man ikke har følt sig ordentligt klædt på til den her folkeafstemning, så kunne det være, at man skulle løfte sin demokratiske bagdel og sætte sig ind i tingene, siger Venstre-formanden.

Han var i følgeskab med sin hustru, Anne Marie Preisler, som også var nede for at stemme i gymnastiksalen på Rude Skov Skole.

Efter Ellemann havde kastet sin stemme, blev han mødt af en håndfuld drenge fra skolen, som gerne ville have en selfie med partiformanden. Det stillede han gerne op til, hvorefter han og hustruen begav sig videre.

Mens regeringspartiet, Socialdemokratiet, længe har været imod en afstemning om forsvarsforbeholdet, har Venstre presset på for at få afskaffet forsvarsforbeholdet i længere tid. Senest med henvisning til Ruslands invasion i Ukraine. Den begyndte 24. februar.

I begyndelsen af februar i år var udenrigsminister Jeppe Kofod (S) eksempelvis meget klar i mælet i forbindelse med et arrangement hos Altinget.

- Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil.

- Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod, sagde Kofod.

En række meningsmålinger har indikeret et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men Ellemann-Jensen vil ikke glæde sig for tidligt.

- Jeg kan godt huske meningsmålingerne ved det seneste folketingsvalg. Og de var i bedste fald ikke i nærheden af resultatet. Så jeg vil gerne se noget, inden jeg stikker hovedet frem, siger Ellemann-Jensen.

Forsvarsforbeholdet har eksisteret siden 1992. Det betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark sidder heller ikke med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.