Engelbrecht trækker sig som transportminister
Efter mistillid fra Enhedslisten trækker Benny Engelbrecht (S) sig som transportminister.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) trækker sig, oplyser han i en meddelelse fra Transportministeriet torsdag aften.
Hans exit kommer samme aften, som støttepartiet Enhedslisten har oplyst, at partiet ikke længere har tillid til ham som transportminister.
Mistilliden stammer fra en sag om beregninger på CO2-udledning ved anlæg af infrastruktur-projekter, som ikke blev delt med Folketingets partier. Ifølge Benny Engelbrecht fordi Transportministeriets embedsmænd vurderede, at de ikke var brugbare.
I meddelelsen torsdag aften siger Engelbrecht:
- Jeg har også beklaget forløbet, og jeg er selvfølgelig både ked af og ærgerlig over, at Enhedslisten har valgt at sige, at de ikke har tillid til mig – og på den baggrund har jeg valgt at trække mig som minister.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.