EU-forbeholdenes fadder spår at forbeholdet bliver afskaffet

Valgstedsmålingerne viser et mere markant ja-resultat, end Holger K. Nielsen havde forestillet sig.

EU22 Holger K. Nielsen. SF holder valgfest på Christiansborg i København, onsdag den 1. juni 2022. Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

EU22 Holger K. Nielsen. SF holder valgfest på Christiansborg i København, onsdag den 1. juni 2022. Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fadder til EU-forbeholdene og SF-nestor Holger K. Nielsen spår, at det bliver et stort ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Det siger han efter valgstedsmålinger, der viser, at to tredjedele af vælgerne har stemt for at afskaffe forbeholdet, som SF-politikeren var pennefører på for 30 år siden.

Han tror, at den er hjemme.

- Jaa, det tør jeg godt nu. Jeg er ellers lidt forsigtig med sådan nogle ting, men okay, det er den jo. Det er mere markant, end jeg havde forestillet mig.

- Det bliver nok et ja, siger han til DR Nyheder.

Holger K. Nielsen førte som daværende SF-formand nej-siden til en overraskende sejr, da vælgerne afviste Maastricht-traktaten i 1992.

Efter det stod han i spidsen for det kompromis, der skulle holde Danmark inde i unionen ved at indføre fire undtagelser.

Siden har han dog på grund af krige i Irak, Jugoslavien og Ukraine ændret holdning om forsvarsforbeholdet, som han mener har kostet Danmark indflydelse.

Han understreger, at det ikke er med vemod, at forbeholdet nu ser ud til at blive afskaffet.

- Når forudsætningerne ændrer sig, skal politikerne tage deres politik op til revision, hvis de ikke gør det, er de dårlige politikere, siger han.

1. maj 1993 stod han på en talerstol i Fælledparken i København. Midt i et vadested for både SF, ham selv og Danmarks forhold til EU, der dengang hed EF.

Han blev mødt af råb fra tilskuerne, som kastede ting efter ham på scenen. De mente, at han havde forrådt dem og vælgernes afvisning af unionen.

Et par uger senere stemte vælgerne for de fire undtagelser, der har været definerende for dansk EU-politik lige siden.

SF er et af de fem partier, som blev enige om at sende det danske forsvarsforbehold til afstemning på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Forsvarsaftalen fra marts betyder også, at der årligt skal bruges yderligere 18 milliarder kroner på det danske forsvar.

Det ligger ellers ikke i SF's dna at bruge milliarder af kroner på Forsvaret, når de kunne bruges på sundhedspersonale, pædagoger og grøn omstilling.

SF har dog den seneste tid flyttet sig betragteligt i forhold til Forsvaret.

Det erkender SF-formand Pia Olsen Dyhr onsdag aften.

- SF står et andet sted i dag, end vi gjorde for 30 år siden. Men det gør verden også. Vi står i en meget mere urolig tid i Europa, siger hun.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.