EU-lande enes om at udfase russisk gas hurtigst muligt
Nogle EU-lande er meget afhængige af russisk gas, og de var ikke klar til at sætte slutdato på gassen.
Medlemslandene i EU er på et topmøde i Frankrig blevet enige om at udfase brugen af russisk gas "hurtigst muligt"
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter mødet. Det fandt sted på slottet Versailles uden for Paris.
Der var inden mødet tale om at sætte en udløbsdato på importen af russisk gas til EU.
Men det blev landene ikke enige om. Store lande som Tyskland og Italien er aktuelt meget afhængige af gassen fra Rusland.
Spørgsmålet om russisk gas er blevet højaktuelt, efter at Rusland i slutningen af februar invaderede nabolandet Ukraine.
Som konsekvens af invasionen har EU-landene skærpet sanktioner rettet mod Rusland markant.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.