Færre stemte blankt end ved afstemning om retsforbehold
Kun 1,17 procent stemte blankt til folkeafstemningen. Det er mindre end ved afstemningen om retsforbeholdet.
Det var et overvældende "ja" til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, da stemmerne var blevet talt op onsdag aften. Claus Bech/Ritzau Scanpix
Da vælgerne onsdag gik til stemmeurnerne for at beslutte, om det danske forsvarsforbehold skulle afskaffes, var det cirka hver 85. vælger, der afgav en blank stemme.
Afstemningen endte som bekendt med et øredøvende "ja" til afskaffelsen af forbeholdet, men der var også flere, som var afklaret med deres holdning til afstemningen, end sidst danskerne gik til afstemning om et EU-forbehold.
Det var i 2015, da der skulle stemmes om, hvorvidt retsforbeholdet skulle omdannes til en tilvalgsordning. Her var cirka hver 64. vælger, som smed en blank stemme i stemmeboksen.
Dengang endte afstemningen da også langt mere lige. Men med 53,4 procent af stemmerne blev det altså besluttet, at det danske retsforbehold skulle bevares.
I alt stemte 32.807 personer blankt onsdag. Det udgjorde omtrent 1,17 procent af alle stemmerne og var et fald fra de 46.100 personer, som stemte blankt i 2015.
Det skal dog siges, at der samtidig var færre, som stemte om forsvarsforbeholdet, end som stemte om retsforbeholdet i 2015.
At stemme blankt betyder, at man afleverer sin stemme uden at have sat kryds nogen steder. Det er ikke helt det samme som en ugyldig stemme, hvor vælgeren har sat et kryds et andet sted end ved "ja" eller "nej".
Det gjorde 5450 personer. Det svarer til cirka 0,19 procent af stemmerne.
I folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet onsdag blev det en overvældende sejr til ja-siden. 66,9 procent af vælgerne stemte ja, mens bare 33,1 procent stemte nej.
I alt 65,8 procent af de stemmeberettigede stemte, hvilket er den næstlaveste valgdeltagelse for en folkeafstemning om et EU-spørgsmål nogensinde.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.