Færre udsatte boligområder og parallelsamfund på regeringens liste

Det er både antallet af udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder, der falder.

Tingbjerg/Utterslevhuse i København er i år røget af listen over parallelsamfund. <i>Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix</i>

Tingbjerg/Utterslevhuse i København er i år røget af listen over parallelsamfund. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For tredje år i træk er der fald i antallet af parallelsamfund på regeringens årlige parallelsamfundsliste. Det er den liste, som tidligere blev kaldt ghettolisten.

Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Antallet af boligområder, som kategoriseres som parallelsamfund, falder fra 12 i 2021 til 10 i 2022.

Tre boligområder udgår af parallelsamfundslisten, mens ét boligområde kommer på.

Af listen kommer boligområderne Aldersrogade i København, Agervang i Holbæk og Tingbjerg/Utterslevhuse i København. Askerød i Greve er ny på listen.

Også antallet af udsatte boligområder og omdannelsesområder falder.

Et omdannelsesområde er et boligområde, som de seneste fem år har opfyldt betingelserne for at være et parallelsamfund.

Listen over omdannelsesområder har erstattet den tidligere liste over hårde ghettoområder.

I år er den liste faldet fra ti boligområder til ni boligområder, mens antallet af udsatte boligområder falder fra 20 til 17.

Solveig Råberg Tingey, som er viceadministrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger, er glad for, at der igen i år er et fald i antallet af boligområder på de tre lister.

- Den positive udvikling er resultatet af et langt sejt træk lokalt, hvor der igennem flere år er gjort en indsats i forhold til beskæftigelses- og uddannelsesindsatser og boligsociale indsatser, udtaler hun.

- Det er meget vigtigt, at vi fastholder disse indsatser også i de kommende år.

Den fungerende boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) ønsker ikke at kommentere de ny lister med den begrundelse, at regeringen efter valget er et forretningsministerium.

Den allerførste ghettoliste blev præsenteret i 2010.

Her var det en række ministre fra Venstre og Konservative i Anders Fogh Rasmussens (V) regering, der præsenterede den første politiske ghettopakke, der fik navnet "Ghettoen tilbage til samfundet".

I 2018 blev så den såkaldte "ghettopakke" vedtaget, som var en plan mod parallelsamfund. Flertallet bestod af den forhenværende VLAK-regering og Socialdemokratiet og SF.

Planen investerede milliarder i blandt andet at rive almene boliger ned. Det er også en del af planen at omdanne familieboliger til ungdoms- og ældreboliger.

Målet er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder, hvor der er mindre grad af sociale problemer, arbejdsløshed og kriminalitet.

Listerne over boligområderne kommer hvert år den 1. december.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.