FAKTA: Stemmeprocenten svinger til folkeafstemninger

I de seneste 25 år har der været seks folkeafstemninger i Danmark forud for onsdagens afstemning om forsvarsforbeholdet. Den gav et markant ja til at afskaffe forbeholdet, og 65,8 procent af vælgerne stemte.

Der har været vekslende interesse for folkeafstemninger i befolkningen, hvis man måler på stemmeprocenten.

Læs mere om det her:

* Til danske folketingsvalg ligger stemmeprocenten i lejet 84 til 88 procent, og til kommunalvalg lander den typisk mellem 65 og 72 procent.

* Folkeafstemningerne har derimod svinget fra toppen af niveauet fra folketingsvalgene og helt ned til omkring 56 procent.

* Ved seneste folkeafstemning i 2015 stemte 72 procent, da spørgsmålet om Danmarks retsforbehold var på dagsordenen. 53,1 procent af de gyldige stemmer var for at bevare forbeholdet.

* Året før var der til gengæld blot 55,9 procent, der gik til stemmeurnerne for at give deres besyv med om dansk deltagelse i EU's fælles patentdomstol. Afstemningen faldt samme dag som et valg til Europa-Parlamentet. 62,5 procent godkendte i øvrigt forslaget.

* I 2009 var der også folkeafstemning samtidig med et valg til EU-Parlamentet, denne gang om en ny tronfølgelov med kønsligestilling. 58,3 procent af vælgerne deltog her i afstemningen, hvoraf 85,4 procent af de gyldige stemmer sagde "ja".

* Så var der noget mere interesse om afstemningen i september 2000 om ophævelse af euroforbeholdet. Hele 87,6 procent deltog, hvoraf 53,2 procent stemte for at beholde kronen.

* I 1998 var der 76,2 procent, der stemte om godkendelsen af Amsterdam-traktaten, der forberedte en stor EU-udvidelse og gjorde Schengen-samarbejdet overstatsligt. 55,1 procent stemte ja.

Kilder: Danmarks Statistik, KMD og Folketingets hjemmeside, ft.dk.

/ritzau/