Politik

Fire partier går sammen i valgforbund til kommunalvalg i Odense

Borgmesterposten skal gå til det parti i valgforbundet, der efter valget er størst, skriver TV 2 Fyn.


Opdateret kl. 17:59

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Moderaterne er gået sammen i et valgforbund i Odense.

Det oplyser partierne ifølge TV 2 Fyn søndag.

- En stemme på et af partierne i dette valgforbund er en stemme på at fortsætte den sikre og gode udvikling i Odense, lyder det ifølge mediet i en pressemeddelelse.

Når partier går i valgforbund, er det for at undgå stemmespild og for at sikre flest mulige mandater til partierne i valgforbundet, som også kaldes et valgteknisk samarbejde.

Udmeldingen kommer forud for kommunalvalget i november.

Det lyder desuden, at borgmesterposten skal besættes af det største parti, når valget er ovre.

Pladsen bestrides indtil da af Peter Rahbæk Juel for Socialdemokratiet.

Han har været borgmester i kommunen siden 2017, og han er endnu en gang partiets spidskandidat.

I Radikale Venstre stiller man med spidskandidaten Anne Skau Styrishave, mens Andreas Møller står i spidsen for Moderaterne.

Hos Socialistisk Folkeparti stiller man med Brian Dybro som spidskandidat.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden