Flere hundreder vil være alternativister efter års tilbagegang

Det ses i meningsmålinger, men det ses også i medlemstallene, som alene den sidste måned er steget mere, end det har gjort i et år.

Tal fra partiets sekretariat viser, at Alternativet har fået knap 400 nye medlemmer siden 20. september.

Det betyder, at partiet per torsdag har 1742 medlemmer. Imens har partiet det seneste år i gennemsnit haft 1300-1400 medlemmer.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell kan fremgangen blandt andet tilskrives formanden. Men også de tidligere medlemmer såsom stifter Uffe Elbæk, der for nylig er vendt tilbage til partiet.

- Det virker som om, at der er kommet styr på partiet efter en meget turbulent periode. Med masser af intern ballade og skift på formandsposten virker det som om, at de har fundet hinanden, siger Hans Engell.

Fremgangen ses ikke kun i medlemstallene, men også i meningsmålinger, hvor partiet ligger højere, end det har gjort i flere år.

Under valgkampen har Alternativet haft sin bedste måling i næsten tre år ifølge Voxmeter, der laver målinger for Ritzau.

10. oktober stod Alternativet nemlig til at få to procent af stemmerne ved folketingsvalget. Det var første gang siden vinteren 2020, at partiet stod til at kunne holde sin plads i Folketinget efter valget.

- Det er ikke, at de står til massiv fremgang, men alene det, at de kommer i Folketinget, vil være en sejr, siger Hans Engell.

Imens fik Alternativet ved folketingsvalget i 2019 tre procent af stemmerne og fem mandater. Samtidig var der 8961 medlemmer.

Men siden gik det ned af bakke for partiet. Efter et formandsopgør i vinteren 2020 og intern strid stod partiet tilbage med ét folketingsmedlem, fordi stifteren og tre andre medlemmer forlod partiet.

I dag har Alternativet to mandater, fordi Uffe Elbæk er tilbage.

Hans Engell siger, at den mere rolige periode i partiet ikke blot har skabt stabilitet internt, men også har gjort plads til, at alternativisterne kan tale mere politik. Særligt klimapolitik, som er højt på partiets dagsorden.

Det er især godt for Alternativet i en valgkamp, som fokuserer meget på inflation, krig i Ukraine og energipriser.

- Et eller andet sted er det tydeligt, at valgkampen ikke har haft det samme klimafokus i forhold til 2019. Der tror jeg, at mange vælgere har savnet større engagement på klimaområdet.

- Her vender Alternativet i virkeligheden tilbage til deres rødder. De henter noget på, at de stadig er meget klima-vedholdende. Både når det gælder landbrugets CO2-udslip og kødfrie dage, siger Hans Engell.

Også blandt partierne i rød blok mærker man Alternativets fremgang. Også fordi Alternativet i flere målinger kan være med til at afgøre, om der kommer et rødt eller blåt flertal efter valget 1. november.

- Hvis Alternativet ryger ud med 1,9 procent af stemmerne, vil det være et meget stort stemmespild, som koster den røde side. Derfor er der ingen tvivl om, at den røde side meget gerne ser, at Alternativet kan præstere, siger Hans Engell.

Spørger man partiets leder, Franciska Rosenkilde, er der også mere end én forklaring på Alternativets fremgang. Heriblandt sammenlægningen med blandt andet partiet Grøn Alliance.

- Jeg tror, at der er mange årsager til fremgangen, men vigtigst at vi har formået at samle den grønne fløj og sætte en klar retning for, hvordan vi skaber et bæredygtigt samfund, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/