Flertal afviser kunstmoms og efterlader hul i fængselsaftale

Moms på kunstnerisk arbejde skal finansiere del af aftale om Kriminalforsorgen. Men flertal vil ikke bakke op.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) mener, at Dansk Folkeparti og De Konservative løber fra en aftale om Kriminalforsorgen, når de ikke vil stemme for at indføre en kunstmoms. (Arkivfoto). <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Skatteminister Jeppe Bruus (S) mener, at Dansk Folkeparti og De Konservative løber fra en aftale om Kriminalforsorgen, når de ikke vil stemme for at indføre en kunstmoms. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er for nuværende ikke et flertal bag finansieringen til flerårsaftalen for Kriminalforsorgen, der blandt andet skal give omkring 300 danske fængselspladser i Kosovo.

Torsdag har folketingsmedlemmerne taget stilling til dele af finansieringen i Folketingssalen i en afstemning om, hvorvidt der skal indføres en ny moms på kunst og kultur.

Her stemte to ud af de fire partier bag fængselsaftalen imod. Samtidig var der ikke opbakning at hente fra regeringens støttepartier.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) kaldte i Folketingssalen udfaldet for "et nybrud" og "et skred" i forhold til dansk implementering af EU-regler.

- Jeg er nødt til at stille det lidt retoriske spørgsmål. Hvis de regeringsbærende partier stod i mit sted som minister, ville man så kunne sætte sig ned og trykke nej til det her lovforslag.

- Det er retorisk. Svaret er givet lidt på forhånd. Jeg kan som minister ikke administrere en lovgivning, der er en klokkeklar vurdering af, at det er i strid med EU-retten, siger han.

Diskussionen omhandler både EU-ret og aftalen om Kriminalforsorgen, der blev indgået i december.

Kunstmomsen skulle nemlig have bidraget med 215 millioner kroner årligt fra 2023 til 2025. De skulle dække en del af udgifterne i aftalen om Kriminalforsorgen, som omhandler i alt fire milliarder kroner fra 2022 til 2025.

Skatteministeriet har argumenteret for, at Danmark er nødt til at pålægge kulturlivet moms, når kunsten ikke formidles af kunstneren selv, for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med regler i EU.

Men i en redegørelse fra advokathuset Gorrissen Federspiel vurderes det, at det ikke er tilfældet. Redegørelsen er bestilt til Folketingets Skatteudvalg.

I aftalen om Kriminalforsorgen, som ud over regeringen blev indgået af SF, Dansk Folkeparti og De Konservative, blev partierne enige om at tage pengene fra momsen.

Men det har De Konservative og DF ændret holdning til, efter at der er kommet usikkerhed om, hvorvidt kunstmomsen er nødvendig.

Heller ikke regeringens støttepartier Enhedslisten og De Radikale ville bidrage til at få kunstmomsen indført.

Ifølge Zenia Stampe (R), der er kulturordfører, bør pengene fra momsen ikke gå til fængselsaftalen, men sendes tilbage til kulturlivet og kunstnerne.

De Konservative opfordrer ministeren til at vente på en såkaldt åbningsskrivelse fra EU. Den kommer, hvis dansk lov ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

Men det vil Jeppe Bruus ikke. Han vil i stedet genfremsætte lovforslaget efter sommerferien.

Om det er momsen, der ender med at bidrage til finansieringen af aftalen om Kriminalforsorgen, vides ikke. Alternativt skal pengene findes et andet sted.

Aftalen omhandler - foruden leje af fængselspladser i udlandet - penge til blandt andet at forbedre fængselsbetjentes arbejdsforhold og en plan for at udvide fængselskapaciteten i Danmark med flere hundrede pladser.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.