Første ja-parti åbner for at ændre spørgsmål om EU-forbehold

Støtteparti er åben for at ændre spørgsmålet på stemmesedlen til folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet.

Regeringens støtteparti SF åbner nu for at omformulere spørgsmålet om forsvarsforbeholdet, som vælgerne skal tage stilling til 1. juni, fordi der er udskrevet folkeafstemning.

Der har været kritik af spørgsmålet, som hverken indeholder ordene "forbehold", "EU" eller "militær", selv om det er tre nøgleord i debatten.

- Vi har ikke noget imod, at man ændrer lidt på den. For eksempel at man skriver ordet "EU" et eller andet sted, hvis det er meget vigtigt for de andre partier, siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) til Jyllands-Posten.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få fat på ordføreren.

Både eksperter og partierne, der er imod afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, har kritiseret ordlyden i spørgsmålet.

Regeringen har hidtil afvist kritikken. Også De Radikale står fast.

- Vi bakker fuldstændigt op om teksten på stemmesedlen. Afstemningen handler jo om, hvorvidt vi fuldt og helt vil deltage i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhedspolitik, skriver den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, til Ritzau.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, mener, at uanset hvordan spørgsmålet lyder, vil der være kritik.

- Den 1. juni skal danskerne tage stilling til, om Danmark skal kunne deltage i det europæiske forsvarssamarbejde, og det er også spørgsmålet på stemmesedlen, skriver Sophie Løhde i en sms til Ritzau.

- Til gengæld er det ikke nyt, at der diskussion om ordlyden på stemmesedlen. Det har der også været ved alle tidligere afstemninger, og jeg tror, der ville være kritik og politisk debat, uanset hvordan spørgsmålet var blevet formuleret.

De Konservatives EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll, er enig:

- I Det Konservative Folkeparti anbefaler vi alle til at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde, hvilket formuleringen på stemmesedlen også antyder, siger hun.

Danmark deltager allerede i EU's samarbejde om forsvar og sikkerhed, men ikke den militære del på grund af forsvarsforbeholdet fra 1993.

Der har tidligere været to folkeafstemninger om henholdsvis euroen i 2000 og retsforbeholdet i 2015, som vælgerne begge gange sagde nej til.

Kritikken går desuden på, at formuleringen af spørgsmålet i yderste konsekvens kan rykke ved resultatet af afstemningen.

Udenrigsministeriet har fremlagt et lovforslag, hvor det fremgår, hvad der efter planen skal stå på stemmesedlen:

- Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

Under et besøg i Letland i sidste uge blev statsminister Mette Frederiksen (S) spurgt til, om partilederne havde diskuteret sagen.

- Nej. Det har vi ikke. Og jeg vil sige, at af alt det, som vi bruger tid på, så er det ikke sådan, at nogle partiledere på den måde har været en del af det arbejde. Det er Udenrigsministeriet, der fremsætter et lovforslag, svarede hun.

Udenrigsministeriet oplyser til flere medier, at statsministeren specifikt var blevet orienteret om spørgsmålet til folkeafstemningen, selv om arbejdet har været forankret i Udenrigsministeriet.

Lovforslaget er delt i to og skal behandles og vedtages i Folketinget.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden