lokalvalg

Første kommune talt færdig: Støjberg udraderer DF på Læsø

Inger Støjbergs nye parti får hver femte stemme på Læsø, mens Dansk Folkeparti går kraftigt tilbage.

Læsø er ifølge KMD, der leverer valgresultater, den første kommune, der har optalt alle sine stemmer, og her er der gode nyheder til Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg.

Danmarksdemokraterne får 246 stemmer, hvilket svarer til hver femte stemme på øen. Modsat har Dansk Folkeparti mistet 171 af de 228 stemmer, som partiet fik ved seneste folketingsvalg.

Det svarer til en tilbagegang på 14,4 procentpoint.

Læsø var en særlig kommune for Dansk Folkeparti. Det var nemlig her, at Dansk Folkeparti fik sin første borgmesterpost efter kommunalvalget i 2017.

Den pågældende borgmester, Karsten Nielsen, skiftede senere parti i forbindelse med Dansk Folkepartis nedtur. Han meldte sig ind i Venstre. Et skifte, som han ærligt erkendte, skete for at forbedre hans chance for genvalg.

Det lykkedes ham dog ikke efter kommunalvalget i 2021 at blive borgmester, og han i øvrigt også inden valget trukket sig som spidskandidat for Venstre.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden