Forskere: Overfortolkning at EU-ønske kan afskaffe forsvarsvetoret

Eventuelle traktatændringer vil ikke føre til, at Danmark skal sende soldater på EU-missioner, lyder det.

Debatten om en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold er anspændt, og argumenterne flyver frem og tilbage.

Mandag talte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for en traktatændring, som af nogen blev tolket på den måde, at det kan åbne for flertalsbeslutninger på forsvarsområdet.

Men det afviser forsker i international politik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Christine Nissen blankt.

- Det er en overfortolkning. Jeg er faktisk overrasket over at se den sammenkædning, som jeg i hvert fald har meget svært ved at se.

- Jeg ville være helt utroligt overrasket, hvis von der Leyen havde sagt, at lige præcis på forsvarsområdet er det tid til, at der skal flertalsafgørelser ind, siger hun.

Kort efter talen mandag lød det fra den danske regering og 12 andre lande, at de er imod traktatændringer. I udtalelserne forholdt de sig ikke direkte til, at det skulle kunne åbne for flertalsbeslutninger på forsvarsområdet.

Lektor Rasmus Brun Pedersen, der forsker i EU og dansk udenrigspolitik ved Aarhus Universitet, er enig med sin kollega. Han kalder det meget, meget usandsynligt.

- Den er død politisk i en EU-sammenhæng, det tror jeg ikke, vi skal være så bekymret for.

- Men i forhold til den nuværende kontekst kan jeg godt forstå, at regeringen er ude og pande den hårdt ned og sige, at "på forsvarsområdet kommer det ikke til at ske". Og det tror jeg heller ikke, det gør, siger lektoren.

De peger begge på, at det er den konkrete situation med sanktioner mod Rusland, som har ført til, at von der Leyen talte om traktatændringer og ønsket om at omdanne vetoretten på udenrigsområdet.

EU-systemet og flere medlemslande ønsker så stærke sanktioner som muligt, og det har blandt andet Ungarn stået i vejen for. Derfor tales der for at afskaffe kravet om enstemmighed.

Begge forskere vurderer, at det er meget usandsynligt, at Danmark eksempelvis en dag risikerer at blive tvunget til at udsende soldater.

Hvis enstemmigheden skal afskaffes på forsvarsområdet, skal alle lande være enige om en traktatændring, og mandag erklærede mindst 13 lande sig imod.

Næste skridt er, at alle lande skal være enige om at indføre flertalsbeslutninger på forsvarsområdet, og det har lande historisk været meget imod.

Sidste skridt er, at borgerne i medlemslandene skal stemme om forslaget. Det gælder dog ikke Danmark, der har et forsvarsforbehold. Men hvis forbeholdet afskaffes ved afstemningen 1. juni, får vælgerne i Danmark ret til at stemme.

I sidste ende er det dog stadig op til Folketinget som følge af Grundloven, hvorvidt der skal sendes danske soldater på EU-missioner.

- Jeg har svært ved at følge præmissen, fordi der er så mange skridt undervejs, som skal opfyldes, og ingen vil dem. Det er et skræmmebillede, siger Christine Nissen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.