Milliarder til Forsvaret

Forsvarsminister om "Krudten": Vi må nok konstatere, at det ikke var klogt

Tirsdag kommenterede Troels Lund Poulsen "Krudten" i Elling under et pressemøde om milliarder til Forsvaret

I oktober 2023 købte den danske stat "Krudten" og de 18.000 kvm. og 50 bygninger tilbage for 20 millioner kroner.
I oktober 2023 købte den danske stat "Krudten" og de 18.000 kvm. og 50 bygninger tilbage for 20 millioner kroner. Foto: Lars Pauli

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forventer, at man inden udgangen af februar vil have truffet en beslutning om, hvem der skal producere ammunition i Elling.

Det kom frem på onsdagens pressemøde, der handlede om, at regeringen vil bruge i alt 120 milliarder kroner yderligere på oprustning af Forsvaret frem mod 2033.

Og efter næsten to års tovtrækkeri om at få genstartet den tidligere ammunitionsfabrik "Krudten" i Elling nær Frederikshavn, ser det altså endelig ud til, at regeringen sætter turbo på processen.

- Det er nu 714 dage siden, at I begyndte at snakke om at genstarte en ammunitionsfabrik i Nordjylland. Uden der er kommet én eneste patron ud af det. Hvordan skal vi have tillid til, at I kan opruste hele landet, når I ikke kan starte en krudtfabrik?

Det spurgte en journalist fra Jyllands-Posten om på onsdagens pressemøde.

- Jeg forventer, at vi inden udgangen af februar vil have beslutning om, hvem der skal producere den ammunition i Elling. Men Elling er sådan set et godt eksempel på, hvad man kan lære af nogle af de ting, der er sket tidligere, svarede Troels Lund Poulsen.

Derefter kom han med et par indrømmelsen hvad angår "Krudten":

- Vi må nok konstatere, at det ikke var klogt, at vi i tidernes morgen skilte os af med den kapacitet, vi havde i Elling.

- Vi må også konstatere, og det må jeg påtage mig et ansvar for, at vi valgte at lave en markedsafdækning, som har taget lang tid. Og det er det, vi tager et opgør med i dag.

Netop Jyllands-Posten kunne i øvrigt tirsdag afsløre, at Danske Danammo har trukket sig fra udbuddet om at producere ammunition på fabrikken Krudten i Elling.

Krig skabte behov

Ammunitionsfabrikken blev oprindeligt flyttet til Nordjylland i 1968 som en del af Hærens Materielkommando.

I april 2008 blev der imidlertid sat punktum for mere end 300 års produktion af ammunition som en del af det danske forsvar, da fabrikken ved Elling blev privatiseret og solgt til den spanske våbenkoncern Expal Systems.

Men 12 år senere så de spanske ejere ikke længere en økonomisk idé i at drive fabrikken i Elling videre. Store dele af produktionsapparatet på fabrikken blev i maj 2020 solgt.

Bygningerne blev solgt til et konsortium af lokale erhvervsfolk, der skabte Krudten Erhvervspark A/S.

Mindre end to år senere indledte Rusland sin krig mod Ukraine, og med det indså danske politikere behovet for at igen at få en produktion af ammunition indenfor landets grænser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden