Frederiksen og Ellemann afviser opgør med andre EU-forbehold

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen afviser, at afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kan føre til snarlige opgør med de tre andre EU-forbehold.

Mette Frederiksen bliver spurgt, om hun er "fristet" til et opgør med de andre.

- Nej, det er jeg ikke, svarer hun.

- Det er syv år siden, der var en afstemning, hvor danskerne sagde nej. Det synes jeg, vi skal respektere, siger Mette Frederiksen med henvisning til folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015.

- Det her har været en vigtig afstemning både på grund af den konkrete situation, som vi står i, og på grund af fremtiden. Så det her er en afstemning om forsvarsforbeholdet og i mine øjne ikke om andre ting.

Samme toner lyder fra Jakob Ellemann-Jensen. Han bliver spurgt, om onsdagens resultat giver "blod på tanden" i forhold til at afskaffe flere forbehold.

Nej, det her handlede om forsvarsforbeholdet, lyder svaret fra Venstre-formanden.

- Det var det, vi skulle stemme om, og det skulle vi, fordi verden havde forandret sig, og fordi de andre partier dermed også gik ind for en afstemning. Men vi har ingen planer om at se på andre forbehold nu og her.

Han henviser også til tidligere afstemninger om de andre forbehold.

- Vi stemte for syv år siden om retsforbeholdet. Vi stemte for 20 år siden om euroforbeholdet, og vi respekterer de afgørelser, der var der, og som verden ser ud nu, er der ikke grund til at gå ind og rokke ved det.

Ud over retsforbeholdet og euroforbeholdet har Danmark et forbehold om unionsborgerskab. Det er dog i dag reelt uden indhold.

Alle EU-forbeholdene blev indført i 1993. De blev forhandlet frem blandt Folketingets partier, efter at danskerne i første omgang havde stemt nej til Maastrichttraktaten i 1992 om et nyt grundlag for EU-medlemslandenes samarbejde.

Forsvarsforbeholdet blev onsdag afskaffet med et klart flertal. Omkring to ud af tre vælgere har stemt ja til at afskaffe forbeholdet.

/ritzau/