Garanti om ny folkeafstemning skrives ind i loven

Udenrigsminister afviser, at EU-forsvarssamarbejdet bliver overstatsligt, men tager nye forholdsregler.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) imødekommer igen de kritiske røster fra nej-partierne. (Arkivfoto). <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) imødekommer igen de kritiske røster fra nej-partierne. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen imødekommer de kritiske røster fra nej-partierne og skriver nu ind i bemærkningerne til lovforslaget om folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet 1. juni, at der kommer en ny folkeafstemning i Danmark, hvis forsvarssamarbejdet i EU mod forventning skulle blive overstatsligt.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Bemærkninger til en lovtekst forklarer generelt nærmere, hvad selve lovforslaget handler om.

- Det vil stå fuldstændig klart og tydeligt, at skulle der opstå den meget hypotetiske diskussion eller en årsag til at lave en overstatslig EU-hær eller afskaffe landenes vetoret på forsvarsområdet, så det vil kræve en traktatændring, at så ville vi i Danmark skulle have en folkeafstemning, siger Kofod.

Hvordan ordlyden i bemærkningerne vil være, vides endnu ikke. Men regeringens holdninger er der ingen tvivl om: Ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, men nej til et overstatsligt samarbejde.

- Socialdemokratiet vil være imod at afskaffe vetoretten på forsvarsområdet eller lave en overnational EU-hær. Det er vi lodret imod. Og det er heller ikke det, EU-forsvarssamarbejdet handler om.

- Det handler om, at man nationalt hver især med sine egne styrker samarbejder om at løse sikkerhedsopgaver i ens nærområde, siger Kofod.

Før påskeferien afviste regeringen over for Jyllands-Posten at give en sådan garanti, hvorefter Kofod til Ritzau udtalte, at der alligevel ville komme en ny folkeafstemning, skulle forsvarssamarbejdet blive overstatsligt.

Spørgsmålet er centralt i debatten forud for folkeafstemningen. Et overstatsligt samarbejde vil nemlig være markant mere forpligtende end det nuværende samarbejde, som danskerne skal stemme om 1. juni.

I dag er forsvarssamarbejdet i EU mellemstatsligt. Det vil sige, at EU-landene skal være enige, før soldater fra EU-landene kan sendes ud. Med andre ord har EU-landene veto mod at sende soldater ud på EU-missioner.

Hvis samarbejdet bliver overstatsligt, vil den vetoret forsvinde. Dermed kunne Danmark i teorien havne i den situation, at danske soldater blev sendt ud på en EU-mission, som Danmark var imod.

Blandt de partier, der anbefaler et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni, var der efter Kofods kovending glæde. Men kun begrænset.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som begge anbefaler et nej 1. juni, mente, at garantien ikke kunne bruges til noget som helst, med mindre den også blev tilføjet i lovteksten.

DF-formand Morten Messerschmidt er ganske tilfreds.

- Det er en helt utrolig fremkommelighed, jeg oplever med regeringen nu. Først var det stemmesedlen, og nu er det selve lovforslaget, den redigerer i. Man kunne næsten drømme om, at jeg havde foreslået noget mere.

- Men det her vidner om, at regeringen har forberedt det her rigtig dårligt med alt det, der skal justeres frem mod 1. juni, siger Messerschmidt.

Han henviser til, at det ikke er første gang, at regeringen imødekommer kritik i forhold til folkeafstemningen 1. juni.

Eksempelvis udløste det kritik fra nej-partierne og flere eksperter, at der oprindeligt på stemmesedlen ville stå: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?"

Ord som "EU" og "forsvarsforbehold" manglede, lød kritikken blandt andet på. I første omgang afviste regeringen, som anbefaler et ja, al kritik. Men til sidst meddelte Kofod alligevel, at ordlyden på stemmesedlen ændres.

Nu lyder formuleringen: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?"

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.