arbejde

Garvet DF-forhandler vil forlade Folketinget

Bent Bøgsted er valgt for Dansk Folkeparti, der netop har afsluttet et dramatisk formandsvalg.

Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget, når der næste gang udskrives valg.

Den 66-årige nordjyde meddeler tirsdag sine partifæller på Christiansborg, at han ikke genopstiller.

Det skriver TV2 Nord.

Han har tidligere luftet tanker om at forlade partiet, hvis Morten Messerschmidt blev valgt som ny formand, hvilket han blev søndag.

Men Bøgsted pointerer, at beslutningen blev truffet sidste sommer, og at den ikke er udløst af weekendens formandsvalg, hvor han støttede Martin Henriksen.

- Kristian (Thulesen Dahl, red.) bad mig om at vente med at offentliggøre beslutningen til efter kommunalvalget.

- Da der så umiddelbart efter blev indkaldt til ekstraordinært årsmøde, valgte jeg at vente til nu for at holde tingene adskilt, siger Bent Bøgsted til mediet.

Han har siddet i Folketinget i 20 år og begrunder beslutningen med "helbredsproblemer".

Bøgsted er beskæftigelsesordfører og har haft en central rolle som garvet forhandler for partiet. Senest var han med til at indgå en del af en reformaftale, der lader folkepensionister arbejde uden modregning.

For flere uger siden erklærede Bøgsted sin støtte Martin Henriksen som ny formand. Martin Henriksen vil heller ikke genopstille, efter at han blev fravalgt af medlemmerne som formand.

Bøgsted mener ikke, at Messerschmidt besidder de lederegenskaber, der skal til for at samle partiet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden