Sådan lyder vurderingen fra seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) efter tirsdagens valg.

Valget bød på markant tilbagegang til venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA) og socialdemokratiske Siumut, der har udgjort regeringen op til valget.

Siden 1979, hvor hjemmestyret blev indført, er det de eneste to partier, der haft posten som regeringsleder i Grønland.

IA får ved valget en tilbagegang på over 15 procentpoint, mens Siumut halveres.

- Det er en afvisning af de to store regeringsbærende partier, der har bygget selvstyret over de sidste 40 år, siger Ulrik Pram Gad, der forsker i blandt andet rigsfællesskabets forandring.

- De to partier er gået ret voldsomt tilbage, og utilfredsheden har bevæget sig i to retninger, forklarer forskeren.

Den ene retning er mod det liberale parti Demokraatit - også kaldet Demokraterne - der blev størst.

Den anden retning er Naleraq, hvis store mærkesag er selvstændighed. Partiet blev næststørst.

Seniorforskeren ser flere mulige forklaringer.

- Siumut har stået i spidsen for en fiskerireform, der er upopulær, siger han.

- Derudover tror jeg også, at der er en fornemmelse af, at for meget af den velfærdsstat, som man har bygget op, ikke virker. Det er stadigvæk for tungt. Det ser for dansk ud, og det giver ikke den velfærdsservice, som det var meningen, at den skulle.

Det har under valget fået stor opmærksomhed, at den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har givet udtrykt for sin interesse i at købe Grønland.

- Hvis man var utilfreds med regeringen, så har Trump sat valget under pres. Her kunne man flygte i flere retninger - det kunne være ud i det ukendte hos Naleraq, siger Ulrik Pram Gad, med henvisning til at Naleraq ønsker at sætte turbo på selvstændighedsprocessen.

Og så er der Demokraatit, der i højere grad er et "økonomisk-politisk eksperimenterende projekt", siger seniorforskeren.

Partiet ønsker en slankere offentlig sektor, billigere levevilkår og friere rammer til erhvervslivet, men vil have mindre fart på selvstændighedsprocessen.

Nu venter forhandlinger om at danne en regering, hvor der er et ændret tyngdepunkt i Grønland, og Demokraatit har "serveretten", siger forskeren.

- Det er klart nemmest for dem at bygge et flertal. Det kan de grundlæggende gøre i tre forskellige retninger: Enten har de flertal med IA eller Naleraq, men de kan også gå sammen med Siumut og Atassut, og der er gode og dårlige ting for Demokraterne ved alle tre, siger han.

/ritzau/