Henriksen i formandstale: Det er sidste udkald for DF
Dansk Folkeparti er samlet i Herning for at vælge ny formand efter årelang nedtur og en uskøn valgkamp.
Dansk Folkeparti er i krise, og det er ifølge Martin Henriksen nu, at partimedlemmerne skal samle sig efter en uskøn valgkamp fyldt med personangreb og læk til pressen.
Det siger han i sin tale for at blive formand for Dansk Folkeparti, hvis medlemmer søndag er samlet i Herning for at vælge ny formand.
- Det er sidste udkald for det parti, der engang var et af de mest toneangivende i Danmark.
- Jeg havde aldrig troet, at vores parti skulle stå i den situation, hvor vi ikke kunne give magten videre på en god og ordentlig måde, siger Martin Henriksen.
Halvvejs gennem talen, hvor han blandt andet langede ud efter sine kritikere i partiet, var der i nogle sekunder problemer med mikrofonen.
- Er det Morten (Messerschmidt, red.) eller Pia (Kjærsgaard, red.) der styrer anlægget her eller hvad?, lød det med henvisning til hans kritikere og grin fra salen.
Han gjorde det i sin tale klart, at han er fortaler for topstyring, hvilket Dansk Folkeparti altid har brystet sig af.
- Hvis I vælger mig, vælger i topstyring, for så vil I give mig mandat til at lede partiet.
- Der vil blive strammet op, og ting vil få en større konsekvens, siger han i talen.
Foruden Martin Henriksen vil favoritten Morten Messerschmidt og outsideren Merete Dea Larsen gerne være formand.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.