Færøsk handelsdrøm kan blive virkelig med dansk vilje og kattelem

Det fremgår af et pressemøde tirsdag i Aalborg om rigsfællesskabet efter en strid om, hvordan Grundloven skal forstås.

Danske jurister ser begrænsninger for Færøerne, som har en anden holdning. Sagen skal derfor afgøres i et nævn for tvistløsning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i årevis haft et ønske om at give Færøerne en større stemme, men der er uenighed om, hvorvidt det juridisk kan lade sig gøre.

- Færøerne er kommet til et punkt, hvor at fortsætte status quo ikke er en farbar vej. Det anerkender vi fuldt ud, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

Derfor kan et tvistløsningsnævn for første gang i Færøernes 70 år lange historie blive bragt i spil.

Færøerne har et stort ønske om at komme i WTO, så øgruppen selv kan forhandle og indgå handelsaftaler uden indblanding fra Danmark.

Men jurister fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet ser begrænsninger for Færøerne i Grundloven. I paragraf 19 står der blandt andet, at den danske regering handler på "rigets vegne i mellemfolkelige anliggender."

Der har dog den seneste tid været flere eksempler på, at Danmark er uenig med både Færøerne og Grønland om ømtålelige sager i rigsfællesskabet.

Færøerne ser det som en mulighed for at få adgang til mere fremover ifølge lagmand Aksel Johannesen, som kalder det en "principiel afgørelse".

- Hvis vi får medhold, vil det nok også medføre, at vi i samtlige internationale organisationer, som ikke stiller som krav, at man skal være en selvstændig stat, der kan vi få medlemskab i fremtiden, hvis vi skulle ønske det.

- Det kunne for eksempel være Nordisk Råd, hvis aftalen ændres, så vi kan få fuldt medlemskab, siger han.

Tvistløsningsnævnet er omtalt i selvstyrelovens paragraf 6.

Nævnet består af to repræsentanter fra Danmark og to fra Færøerne - samt tre højesteretsdommere, som skal afgøre sagen i tilfælde af uenighed.

- Er der enighed mellem de fire af regeringen og landsstyret valgte medlemmer, er sagen hermed endeligt afgjort. I modsat fald afgøres sagen af de tre højesteretsdommere, står der.

Både Grønland og Færøerne har i årevis haft et ønske om at kunne bestemme mere udenrigspolitisk, og det trækker tråde langt tilbage i tiden.

Eksempelvis sagde Mette Frederiksen som oppositionsleder i 2019, at tiden er løbet fra, at Grønland og Færøernes udenrigspolitik formelt skal føres fra Danmark.

Hun henviste til, at ting, som statens jurister tidligere mente var i strid med Grundloven, senere er blevet til virkelighed inden for rigsfællesskabet.

Men daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var mere forsigtig, sagde han til det grønlandske medie KNR.

- Man er nødt til respektere, at Grundloven har patina. Grundloven kan ikke undergives så dynamisk en fortolkning som alt muligt andet, lød det.

Den nuværende udenrigsminister fra Moderaterne medgav dog, at der kan være mulighed for fortolkning af Grundlovens regler om udenrigspolitisk magt.

/ritzau/