Hver fjerde er i tvivl om ja eller nej til forsvarsforbehold

Andelen af vælgere, der vil sige ja og nej til at droppe forbehold, ligger tæt. Hver fjerde siger "ved ikke".

Der skal være folkeafstemning den 1. juni om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet, men Danmark kan stadig deltage i mere generelle snakke om forsvarspolitikken i EU. (Arkivfoto). <i>Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix</i>

Der skal være folkeafstemning den 1. juni om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet, men Danmark kan stadig deltage i mere generelle snakke om forsvarspolitikken i EU. (Arkivfoto). Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Hvis der var folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold i EU i dag, ville hver fjerde vælger være i tvivl om sit svar.

Det viser den seneste måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.

39,2 procent ville stemme ja til at afskaffe forbeholdet, mens 35,8 procent ville sige nej. 25 procent svarer "ved ikke".

Målingen er foretaget fra 28. marts til 3. april, som er uge 13. Der er indsamlet svar fra 1007 repræsentative respondenter fra telefoniske interview.

I den forrige måling for uge 12 ville 40,3 procent stemme ja, mens 35,4 procent ville stemme nej. 24,3 procent var i tvivl.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget anbefaler at stemme ja og afskaffe forbeholdet. Folkeafstemningen finder sted 1. juni og er affødt af Ruslands invasion af Ukraine.

Karina Kosiara-Pedersen, lektor med fokus på blandt andet folkeafstemninger og valgkampagner ved Københavns Universitet, er ikke overrasket over, at mange vælgere er i tvivl.

- Der er rigtig mange måneder til, at vi skal sætte vores kryds. Det er sådan set bare sundt, at vi vælgere venter og ser, hvad handler det her egentligt om, siger hun.

Karina Kosiara-Pedersen fremhæver, at valgkampagnen om EU-forbeholdet endnu ikke er gået i gang. Hun tilføjer, at vi er vant til korte valgkampe - til et folketingsvalg er valgkampen tre uger.

- Og her er det lidt mere simpelt forstået på den måde, at det er et ja eller et nej. Derfor er det ikke noget som helt almindelige vælgere bruger en masse tid i mange uger på, siger hun.

Danmark deltager allerede i EU's samarbejde om forsvar og sikkerhed, men ikke den militære del på grund af forsvarsforbeholdet fra 1993.

Der har tidligere været to folkeafstemninger om henholdsvis euroen i 2000 og retsforbeholdet i 2015, som vælgerne begge gange sagde nej til.

Forsvarsforbeholdet har eksisteret siden 1992. Det betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark sidder heller ikke med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.