Hvorfor kan politikere ikke holde fingrene væk fra medierne?

Ethvert samfund har brug for frie medier til at kontrollere beslutningstagerne. Selv politikerne siger det i skåltaler. Virkeligheden ser bare anderledes ud

I medierne er vi på vagt over for politikernes hang til at ville kontrollere os. Det bør du også være, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. <i>Foto</i>

I medierne er vi på vagt over for politikernes hang til at ville kontrollere os. Det bør du også være, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. Foto

LEDER:Borgmesteren var i røret. Borgmesteren var ikke tilfreds. Nordjyske havde afsløret fiksfakserier fra kommunens side, og det faldt ikke i god jord.

- Jeg kan ikke lide din stil, lød det fra borgmesteren.

Det er hverdagskost for danske medier, at politikere bliver irriterede, når medierne kigger dem kritisk efter i sømmene.

Det lever vi med. Også her på Nordjyske. I langt de fleste tilfælde finder vi den gode tone igen i en fælles forståelse af, at vi hver især spiller en rolle i samfundet. Politikerne som beslutningstagere. Medierne som vagthunde.

Jeg har den største respekt for politikere, der frivilligt og i langt de fleste tilfælde ulønnet engagerer sig og efter bedste evne forsøger at gøre livet i vores byer og landområder lidt bedre.

For tiden mærker medierne dog, at tilliden fra den anden side halter. Den politiske fristelse til at kontrollere frie medier griber om sig i et bekymrende omfang. Her er tre eksempler:

For det første: EU vil beskytte pressefriheden i semi-autoritære lande som Polen og Ungarn. Det er yderst fornuftigt. Men i stedet for en målrettet indsats mod de to problemlande vil EU-kommissionen etablere et europæisk medietilsyn med magt til at regulere forretningsgange for alle medier i Europa. Det er ikke bare unødvendigt, men fuldstændig uholdbart.

For det andet: Rød blok indgik i foråret et medieforlig, der betyder, at to navngivne medier som de første herhjemme vil få økonomisk støtte uden at skulle igennem den normale ansøgningsproces.

Det er en farlig glidebane. Politikernes opgave er ikke at favorisere medier, de godt kan lide, men at bestemme omfanget af de samlede tilskud til public service-medier og mediestøtte til private medier og opstille regler for fordelingen, som foretages af et uvildigt organ. Derefter skal de holde fingrene væk.

Men det har de i stigende grad svært ved. Vi så i den skamløse lukning af Radio 24syv, at politikere endda er parate til at lukke et medie, hvis det bliver for næsvist over for magten.

Hvem bliver vindere og tabere, når blå blok tager over? Ja, Aalborgs konservative rådmand Morten Thiessen har allerede truet med at tage penge fra DR, fordi de var utidige over for hans formand Søren Pape. Frygten for glidebanen er reel.

For det tredje: Rød blok vil i medieforliget pålægge medierne et større ansvar for den demokratiske samtale. Fint nok. Men politikerne kan trods adskillige opfordringer ikke pege på data, der viser, at medierne i stigende grad skulle begå fejl og bryde de etiske regler.

Mediebranchen har en egen interesse i, der findes klare presseetiske regler og et sanktionssystem, som i dag varetages af Pressenævnet. Det er altafgørende for vores troværdighed. Og systemet skal selvfølgelig justeres i takt med tiden. Men det er branchen selv, der justerer. Det kan ikke overlades til skiftende politiske fornemmelser og fristelser.

I medierne er vi på vagt over for politikernes hang til kontrol. Det bør du også være. Det er din adgang til troværdige nyheder uden politisk styring, der står på spil.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.