Blot få uger efter, at den rigsretsdømte Inger Støjberg smed fodlænken, begyndte rygter at svirre om et nyt parti.

Fodlænken havde den tidligere Venstrepolitiker og udlændinge- og integrationsminister båret i 60 dage, som konsekvens af den dom hun modtog i Rigsretten for ulovligt at have adskilt asylpar.

I de seneste meningsmålinger står Støjbergs endnu nystiftede parti, Danmarksdemokraterne, til 10-11 procent af stemmerne ved et kommende folketingsvalg.

Her er et overblik over Danmarksdemokraternes udvikling, siden rygerne om et nyt parti for alvor begyndte at tage fat:

* 17. juni:

Indenrigs- og Boligministeriet oplyser, at de har modtaget to ansøgninger om nye partinavne, der indeholder navnet Inger Støjberg heriblandt navnet "Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg".

* 23. juni:

Inger Støjberg bekræfter, at hun starter partiet Danmarksdemokraterne. Samme dag meddeler flere DF-afhoppere herunder Liselott Blixt, Karina Adsbøll og Hans Kristian Skibby, at de har udfyldt en vælgererklæring til partiet.

* 24. juni:

Et døgn efter Inger Støjbergs bekræftelse af, at hun står bag Danmarksdemokraterne, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet, at der er påbegyndt 40.321 vælgererklæringer til partiet. Det er rekordhurtigt. Et parti skal blot have godkendt 20.182 vælgererklæringer, før det kan stille op ved et folketingsvalg.

* 8. juli:

Indenrigs- og Boligministeriet oplyser, at Danmarksdemokraterne har fået godkendt sine vælgererklæringer. Dermed kan partiet stille op til det kommende folketingsvalg.

* 28. juli:

Danmarksdemokraterne får sit første folketingsmedlem, da DF-afhopper Peter Skaarup melder sig ind i partiet.

* 17. august:

Støjberg præsenterer 30 kandidater til det kommende folketingsvalg. Kandidaterne tæller blandt andet de tre tidligere DF'ere Søren Espersen, Hans Kristian Skibby og Jens Henrik Thulesen Dahl.