fængsel

Inger Støjberg genansætter tidligere rådgiver fra Venstre

Mark Thorsen, tidligere rådgiver for Inger Støjberg, er blevet ansat som strategichef i Danmarksdemokraterne.

Inger Støjbergs tidligere særlig rådgiver Mark Thorsen er blevet ansat som strategichef for Danmarksdemokraterne. (Arkivfoto).
Inger Støjbergs tidligere særlig rådgiver Mark Thorsen er blevet ansat som strategichef for Danmarksdemokraterne. (Arkivfoto). Emil Helms/Ritzau Scanpix

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har genansat sin tidligere særlige rådgiver gennem mange år, Mark Thorsen. Det skriver Politiken.

På Folketingets interne oversigt fremgår det, at han er strategichef for Danmarksdemokraterne. Rådgiveren selv bekræfter ansættelsen, men han ønsker ikke at kommentere på den, skriver Politiken.

Mark Thorsen var Inger Støjbergs særlige rådgiver i de år, hvor hun var integrationsminister for Venstre.

Det var som integrationsminister, at Inger Støjberg kom med den instruks, der senere skulle danne grundlag for den undersøgelseskommission, der er kendt som Instrukskommissionen.

Instruksen endte med at koste Inger Støjberg en rigsretssag, hvor hun blev idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Efter valget i 2019 stoppede Mark Thorsen på Christiansborg. Han har siden arbejdet som formidlings- og kommunikationschef i Frederiksberg Kommune.

Inger Støjberg har fået flere tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti med i Danmarksdemokraterne, blandt andre Søren Espersen og Peter Skaarup.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden